Padel er en af verdens hurtigst voksende sportsgrene - og i Odense bor en af dem, der kan spille op mod verdens bedste.

Trine Bassett er nemlig en af de danskere, som skal repræsentere Danmark til EM.

Hun bor og træner i Odense, men snart skal hun med flyvemaskinen mod Spanien, der er værtslandet for EM i Padel.

»Dansk Padel Forbund glæder sig til at sende spillerne af sted og følge deres bestræbelser på at repræsentere Danmark bedst muligt,« skriver Dansk Padel Forbund i en pressemeddelse.

Trine Bassett får selskab af et par velkendte navne i landsholdstruppen.

Bordtennisspilleren Mie Skov er en del af damelandsholdet, mens den tidligere fodboldspiller Mads Laudrup er udtaget til det otte mand store landshold på herresiden.

Mads Laudrup med sin far Michael Laudrup til venstre, og til højre står Mie Skov, der begge om en måned skal spille EM i padel.
Mads Laudrup med sin far Michael Laudrup til venstre, og til højre står Mie Skov, der begge om en måned skal spille EM i padel.
Vis mere

Men lad os først lige få styr på én ting: Hvad er padel egentlig?

Padel kan bedst forklares som en blanding af tennis og squash, står der på Dansk Padel Forbunds hjemmeside.

Selve padel-banen er omgivet af både glas og trådhegn. Spillet foregår altså inde i en firkant med vægge.

Padel spilles på en bane omgivet af både glas og trådhegn. Begge dele bruges aktivt i spillet.
Padel spilles på en bane omgivet af både glas og trådhegn. Begge dele bruges aktivt i spillet.
Vis mere

Padel spilles med et bat, der typisk er lavet af glasfiber, carbon og kulfiber. Med andre ord er battet meget let. Bolden, man spiller med, ligner en tennisbold, men er mindre og har et mindre tryk.

Padel spilles som double, hvor spillet bliver sat i gang med en underhåndsserv.

Hvis der er nogen, der har styr på reglerne, så er det de padel-spillere, der er udtaget til EM.

Herunder er de spillere, der er udtaget til EM:

Damelandsholdet

  • Gitte Haxen
  • Johanne Axelsen
  • Julia Wiese
  • Kitte Kry
  • Maria Rasmussen
  • Mie Skov
  • Nicoline Pihl
  • Trine Basset

Herrelandsholdet

  • Alex Laugesen
  • Emil Lilleøre Madsen
  • Gustav B. Hansen
  • Jesper Hougaard
  • Mads Laudrup
  • Rune Sørensen
  • Sofus Enrum
  • Tobias Galskov

»Dansk Padel Forbund glæder sig til at spille EM i Bilbao og til at se spillerne tage nye skridt ind i den internationale padelverden – og til at hjemtage erfaringerne herfra til de danske arenaer,« skriver Dansk Padel Forbund pressemeddelsen.

Ud over Mie Skov og Mads Laudrup så er Johanne Axelsen, der er søster til badmintonstjernen Viktor Axelsen, også udtaget til EM.

EM i padel foregår i Bilbao i Spanien fra den 4. til 9. oktober.

Andre læser også