Hvis navne som Michael van Gerwen, Gary Anderson og Rob Cross fylder dig med forventning og ærefrygt, peaker sportsåret fra torsdag aften og helt frem til 1. januar 2019, når VM i dart løber af stabelen i London.

Gennem 20 dage tager 4.000 feststemte tilskuere plads i legendariske Alexandra Palace, hvor det er tilladt at drikke igennem, råbe og skabe sig tosset, mens verdens bedste dartspillere kæmper om verdensmesterskabet og en førstepræmie på hele 500.000 pund.

Men feststemningen er ikke det eneste, der gør verdens største dart-begivenhed til vanvittig god underholdning, siger dart-ekspert og kommentator Michael Frydendahl.

»De fleste har stået i sommerhuset og spillet dart og ved, hvor svært det er. Når man så ser, hvad de her mennesker præsterer i det inferno, så er det simpelthen imponerende.«

Publikum ved VM har det med at rende stive rundt i udklædning. Det er ikke kedeligt. (Arkivfoto/Scanpix)
Publikum ved VM har det med at rende stive rundt i udklædning. Det er ikke kedeligt. (Arkivfoto/Scanpix) Foto: SEAN DEMPSEY
Vis mere

»Desuden er det fantastisk godt produceret af Skye, og det er for mange blevet juletidens store oplevelse,« siger Michael Frydendahl.

Gennem sit samarbejde med arrangøren PDC har han kontakt til mange af topspillerne og har altid fingeren på pulsen omkring deres aktuelle form.

På den baggrund tør han godt komme med et bud på årets vinder, og det er ikke overraskende det førsteseedede dartmonster, Michael van Gerwen, der har vundet to gange.

»Van Gerwen er klart bedst i verden lige nu, men et nøgternt bud er, at han i semifinalen møder Gary Anderson, som jeg har som svag favorit i dén kamp. Ham, der vinder den kamp, vinder nok også finalen,« siger Frydendahl.

VM-vinderen skal findes hos en af disse herrer, der har stor respekt for hinanden, siger tv-eksperten. Gary Anderson hører til de få, der forventes at kunne besejre van Gerwen. (Arkivfoto/Scanpix)
VM-vinderen skal findes hos en af disse herrer, der har stor respekt for hinanden, siger tv-eksperten. Gary Anderson hører til de få, der forventes at kunne besejre van Gerwen. (Arkivfoto/Scanpix) Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Fem pletskud - de kan overraske alt og alle:

Sidste år tog Rob Cross røven på hele verden, da han ekspederede van Gerwen ud i semifinalen og sendte legenden Phil Taylor på pension på røv og albuer i finalen. Det kommer næppe til at ske i år, hvor han spiller forfærdeligt. Men fem spillere ligger lunt til at lave sensationen, siger Michael Frydendahl.

  • Michael Smith (odds 17 hos Danske Spil): »Han er en mand, som man aldrig skal afskrive, og han var i Premier League tidligere i år. Han kommer til at lave store ting i fremtiden.«
  • James Wade (odds 40): »Han har vundet to store turneringer i år, men er faldet lidt tilbage siden. Jeg tror ikke, han vinder VM, men han når langt.«

Flamboyante Peter Wright er seedet toer til VM på grund af gode resultater tidligere på året. Men han er skidt kørende og forventes ikke at gøre sig gældende ved VM. (Arkivfoto/Scanpix)
Flamboyante Peter Wright er seedet toer til VM på grund af gode resultater tidligere på året. Men han er skidt kørende og forventes ikke at gøre sig gældende ved VM. (Arkivfoto/Scanpix) Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

  • Dimitri van den Berg (odds 50): »Ham glæder jeg mig til at se. Han er U23-verdensmester og i storform.«
  • Adrian Lewis (odds 70): »Er tidligere verdensmester, men blev slået ud i første runde sidste år. Han har været en presset mand lige siden, men kan gå hele vejen.«
  • Joe Cullen (odds 80): »Han er svingende, men spiller virkelig fantastisk, når det kører for ham. Når han i kvartfinalen, kan han få så meget luft under vingerne, at han går hele vejen til finalen.«

VM i Dart starter 13. december, og finalen spilles 1. januar. Det bliver vist på Viaplay og TV3-kanalerne.