New York Knicks er klar til første NBA-finale i 27 år
Cleveland Cavaliers tabte endnu en gang til New York Knicks, som dermed stryger i NBA-finalen.

Cleveland Cavaliers tabte endnu en gang til New York Knicks, som dermed stryger i NBA-finalen.

New York Knicks er klar til finalen i NBA for første gang i 27 år.
NBA-klubben vandt mandag aften lokal tid 130-93 på udebane mod Cleveland Cavaliers.
Det var fjerde sejr i træk i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe, og dermed er New York Knicks klar til finalen.
Det er klubbens første NBA-finale siden 1999.
New York Knicks' Karl-Anthony Towns sørgede for 19 point og 14 rebounds i opgøret.
New York Knicks skal enten møde de forsvarende mestre fra Oklahoma City Thunder eller San Antonio Spurs.
De to klubber har hver vundet to opgør i kampen om at booke den sidste finaleplads.
New York Knicks vandt NBA-mesterskabet tilbage i 1970 og 1973, skriver nyhedsbureauet AFP.
I slutningen af sidste år vandt klubben det første trofæ siden NBA-triumfen i 1970'erne, da den sejrede i NBA Cup.
NBA Cup er en ny pokalturnering i NBA. Den blev etableret i 2023 og kører sideløbende med den almindelige sæson.
/ritzau/