Mange sportsfans har nok gjort det selv – eller kender nogen, der har. Forladt kampen før tid for at komme hjem.

Det gjorde kendisserne Emily Ratajkowski og Irina Shayk forleden ved en New York Knicks kamp i NBA i Madison Square Garden.

Men det skulle de nok ikke have gjort.

I hvert fald har det nu givet supermodellen Ratajkowski problemer ifølge mediet Page Six.

Irina Shayk og Emily Ratajkowski forlod kampen tidligt. Det skulle de nok ikke have gjort.
Irina Shayk og Emily Ratajkowski forlod kampen tidligt. Det skulle de nok ikke have gjort. Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun ville nemlig have VIP-billetter til en New York Rangers NHL-kamp i Madison Square Garden.

Men den går ikke.

Emily Ratajkowski, der måske er bedst kendt for sin optræden i musikvideoen til Robin Thicke's hit 'Blurred Lines', blev nemlig nægtet nye VIP-billetter af MSG.

Dermed må hun kigge langt efter de eftertragtede pladser.

Emily Ratajkowski har flere gange været i Madison Square Garden for at se NBA – her med Pete Davidson og Ben Stiller.
Emily Ratajkowski har flere gange været i Madison Square Garden for at se NBA – her med Pete Davidson og Ben Stiller. Foto: SPNY
Vis mere

Sådan går det, når man forlader arenaen, før det, der er blevet kaldet sæsonens bedste kamp i NBA, er færdigspillet.

Madison Square Garden har dog ikke bandlyst Ratajkowski fra at komme i arenaen igen, skriver Page Six.

Hun skal bare købe billetter på lige fod med almindelige fans.

»Emily var ikke klar over, at der var noget problem, da hun og Irina forlod kampen tidligt på grund af et børnepasningsproblem derhjemme,« siger en talsperson for modellen til mediet.