Lyt til artiklen

Protesten kom med en pris.

Skakspilleren Sara Khadems beslutning om at spille uden tørklæde gik verden rundt.

Skakspilleren støttede protestbevægelsen i Iran, men hun troede ikke, at det ville komme så vidt, som det er nu – hun er nemlig blevet udvist af sit hjemland, fortæller BBC.

Der ligger arrestpapirer og venter på hende, og hun bor nu i eksil i det sydlige Spanien sammen med sin mand og et-årige søn.

Sara Khadem Khadem har desuden mødtes med den spanske premierminister Pedro Sanchez.
Sara Khadem Khadem har desuden mødtes med den spanske premierminister Pedro Sanchez. Foto: MONCLOA PALACE
Vis mere

BBC har mødt den 25-årige, men hun har bedt om, at BBC ikke afslører det præcise sted, for hun og familien er meget bekymrede for, at hendes protest kan få konsekvenser, selvom hun ikke tager tilbage til Iran.

Hun fortæller, at hun gerne ville have deltaget i de aktive protester på gaden, men hendes søn holdt hende tilbage.

»Jeg har et ansvar over for ham, og jeg tænkte, at jeg kunne bruge min indflydelse på en anden måde,« siger hun.

Hun fortryder ikke, men savner sin familie, erkender hun.

»Jeg er stadig iraner, og jeg repræsenterer stadig Iran.«

»Folkene i gaderne inspirerer mig og så mange andre.«

Hun og familien kom hurtigt i eksil i Spanien, da landet har en regel, der foreskriver, at alle, der har en bolig til en værdi af en halv million euro (3,7 millioner kroner, red.), kan få opholdstilladelse.