Den danske fodboldstjerne Nadia Nadim stod for et af aftenens mest imponerende looks, da toppen af poppen i dansk sport lørdag samledes i Boxen til det store sportsgalla.
I en mørk kjole med langt slæb garneret med et stort og iøjnefaldende halssmykke ankom Nadia Nadim sammen med sin søster. Og der var en klar tanke med stjernens look.
»Kjolen er lavet af min moster - Arayana Sayed - der også lavede min bryllupskjole.«
»Og det her (halssmykket, red.) er lidt mere afghansk-præget. Det er et traditionelt afghansk smykke. Jeg tænkte, at det kunne være fedt med et outfit, der blandede lidt af min afghanske baggrund med min danskhed.«
»Så det er sådan, jeg ser ud,« grinte Nadim.

Hun flyttede i sommer hjem til Danmark for at spille for HB Køge - efter 11 år i udlandet. Og det har været en privat succes.
Det er fantastisk. Jeg har nydt at være tilbage i Danmark - og være tæt på min familie.«
»Der er ikke noget, der er bedre end at have familien tæt på,« lød det fra Nadia Nadim.