Morten Ankerdal er stadig ved at fordøje det, der skete.
For det er ikke mere end tre uger siden, at han pludselig blev ramt af noget, der faktisk allerede satte tankerne i gang for 17 år siden.
Den folkekære TV 2-vært blev nemlig for nylig ramt af atrieflimren – også kendt som hjerteflimmer. For anden gang i sit liv.
Det fortæller han til B.T.
»Det var tale om en ujævn hjerterytme. Jeg oplevede det første gang i 2008, og så anden gang her for blot tre uger siden, hvor mit hjerte pludselig begyndte at slå mærkeligt igen,« lyder det fra Morten Ankerdal.
Han er dog ikke i tvivl om, hvad der kan have udløst de ret alvorlige hjerteforstyrrelser.
For efter 30 år på farten med en voldsom arbejdsmængde hængende over hovedet har han et godt bud på, hvad der kan være årsagen:
»Jeg har jo mærket på kroppen, at det kan gå for hurtigt ind imellem. Jeg ved selvfølgelig ikke med sikkerhed, hvad der er årsagen til atrieflimren, men det er da klart, at jeg har tænkt over, om dét at dække et håndbold-VM i fire uger og så bare træde direkte ind i Superligaen og landskampe eksempelvis har haft en indflydelse på, at jeg nu 17 år senere oplever det igen.«
Allerede i 2008 kunne Morten Ankerdals kalender få de fleste til at tabe pusten blot ved at kigge på den.
Og her 17 år senere kan han da også mærke, at han ikke er helt ung længere.
»Jeg kan sagtens mærke forskel på de første slutrunder i 00erne og så til nu. Det er bare hårdere. Og overskuddet til andet end arbejde er der bare ikke mere. Mængden af arbejdsopgaver bliver også større, for vi kan jo sende i tv'et altid,« lyder det videre fra den 51-årige vært.
Episoden med hjerteflimren har derfor fået Morten Ankerdal til at tænke lidt ekstra over, om arbejdspresset måske kan reduceres bare en lille smule.
»Jeg er ikke nervøs for det, men jeg ville da hellere være det foruden. Jeg er heller ikke naiv, så jeg må jo tænke over, om jeg kan gøre tingene på en anden måde. Måske skrue på nogle enkelte ting,« forklarer han.
Det lille chok får dog på ingen måde tv-værten til at skrue ned for sine arbejdsopgaver.
For dem kommer han ikke til at trække sig fra.
»Jeg vil ikke bytte mit arbejde for noget, selv om det er hårdt. For jeg kan godt lide det. Og jeg siger jo også altid nej, hvis de tilbyder mig at springe noget over. Så det er jo min egen skyld,« afslutter han.