En skræk for fugleedderkopper, ingen fridage i over et år og en til tider angstprovokerende tilværelse.

Det er hverdagen for Mark O. Madsen, som B.T. har stillet en række spørgsmål for at komme nærmere, hvem MMA-kæmperen er bag fighter-facaden.

Hvad er det skøreste, du nogensinde har gjort?

»Det er uden tvivl at gå hundrede procent ind i MMA.«

Hvorfor har det været skørt?

»På papiret er det næsten en urealistisk opgave, vi står over for. At gå efter en drøm er noget, mange har lyst til og gerne vil prøve. Det har også nogle konsekvenser.«

Har det været angstprovokerende for dig?

»Det synes jeg, det er hver eneste dag. MMA er det, jeg laver. Jeg har ikke noget sikkerhedsnet. Hvis jeg ikke kæmper, er der ikke noget økonomi. Min hustru og jeg er gået hundrede procent ind i det her. Vi har ikke noget ved siden af. At stå op en ganske almindelig mandag morgen og vide, jeg skal ud og tjene til føden, er nyt for mig. Det meste af mit liv har jeg levet som lønmodtager, og nu er jeg iværksætter og fighter, hvor jeg i den grad skal ud og gøre mig fortjent til føden. Det har til tider været angstprovokerende.«

Hvis du kan vælge frit på alle hylder, hvem ser du så mest op til?

»Jeg synes, der er flere. Elon Musk er en utrolig spændende person. Han er selv iværksætter og entrepreneur inden for nogle specielle områder, men områder, der interesserer ham. Han har gjort nogle ting, folk har rystet på hovedet ad og sagt ikke kunne lade sig gøre.

»Han har gang på gang bevist, at det ikke hjælper at sige 'Det kan ikke lade sig gøre'. At tro på tingene og bare arbejde er det, der virker. Han er en stor inspiration for mig og en person, jeg også ser op til.«

Hvis du skulle være med i et tv-program, hvad skulle det så være?

»Det måtte gerne være et program, der foregår under sydens sol. Nu har jeg været i gang med MMA i 13-14 måneder, og jeg har ikke holdt én eneste fridag, så det kunne være rart at slå arbejde sammen med solskin.«

Der er forskellige muligheder. Der er noget som 'Robinson' og 'Paradise Hotel', lidt i hver sin ende. Hvor er vi henne – skal det være en udfordring eller sjov?

Jeg kan godt lide udfordringer. 'Robinson' ville umiddelbart været spændende. Jeg har ikke tænkt så meget over det, men det med solen og god stemning kunne være en sjov oplevelse.«

Hvad ville man aldrig kunne få dig til, uanset hvor meget du fik for det?

»Det er et godt spørgsmål. Verden er jo dynamisk, og man har et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg ved ikke, hvad der skulle være. Jeg er en åben person. Jeg kan godt lide udfordringer. Jeg er ikke så glad for fugleedderkopper. Men det kunne jeg nok også godt overtales til, haha.«

Hvor meget ville du skulle have for at sidde i et rum med fugleedderkopper?

»Fy for satan. Jeg skulle nok have noget hjælp bagefter til at komme ud af det traume. Men verden er jo dynamisk.«

Hvis ikke du var sportsperson, hvor tror du så, du ville være i dag?

»Håndværk har altid interesseret mig. Mon ikke jeg havde kastet mig over en beskæftigelse som VVS'er? Sådan noget med systemer kunne være spændende, men jeg har mange interesser. Sport har altid været en af dem. Jeg er uddannet inden for sport- og eventmanagement, så det ligger lige til højrebenet.«

Hvad har i hele dit liv gjort allermest indtryk på dig?

»Det at blive far er en af de ting, der har gjort stort indtryk. Både i forhold til hvad det egentlig gør ved en, det ansvar, der ligger i det, men også det, man bliver præget til at blive – at blive den bedste version af sig selv. Ikke bare som sportsudøver, men også som menneske. Det er en af de ting, der har været skelsættende for mig.«

Kan du mærke, det har ændret dig som person?

»Det har det afgjort. Det tror jeg gør noget ved os allesammen. Det medfører et helt andet ansvar og gør, at det, der var så vigtigt tidligere, pludselig går hen og mister værdi. Pludselig sidder der nogle små størrelser, der bare betyder alt, og som man i høj grad forsøger at bane vejen for.

Du siger selv, man pludselig har ansvaret for nogle små. Har det gjort noget, i forhold til om du har haft tanker om sporten, du dyrker, der på nogle punkter ikke er helt ufarlig?

»Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, jeg har været i kampsport det meste af mit liv. Jeg startede med brydning, da jeg var seks år. Brydning er en af de hårdeste kampsportsgrene. Nu har jeg kastet mig over i en sport, hvor der også er brydning, men også boksning. Det minder på mange punkter om det, jeg har lavet hele mit liv. I forhold til det, jeg laver, kontra at være far er der ikke store bekymringer. Jeg har en vis tro på, jeg kan det her.«

»Men det er angstprovokerende, i forhold til jeg har en familie, som jeg skal forsørge, og det, vi laver her, skal være med til at stille brød på bordet derhjemme og gerne også lidt smør ... tankerne om at kaste mig hundrede procent ind i MMA, samtidig med min hustru sagde sit arbejde op – der har det med familie og børn været noget, vi har overvejet kraftigt.«

Hvorfor har det været angstprovokerende med sporten?

»Jeg vil gerne mine børn det bedste. Sådan som samfundet og verden er skruet sammen, kræver det en fast indtægt. At der er råd til at give dem nogle gode forudsætninger i livet. Den situation, vi er i nu ... hvis ikke jeg kæmper, skal jeg ud og finde noget andet. Vi har sat det hele på spidsen. Det, vi laver nu, kan være angstprovokerende, for når jeg kæmper, er alt på spil.«