Både politisk, kulturelt og kommercielt har protester i USA fået fokus. Det giver gennemslagskraft, lyder det.
Det vækker minder om den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1960'erne, når sportsverdenen i USA i så høj grad, som det for tiden er tilfældet, samler sig om Black Lives Matter-bevægelsen.
Sådan lyder det fra Anders Bo Rasmussen, der er lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet og underviser i amerikansk sport.
- Det trækker tråde tilbage til 1960'erne, for der er nogle klare ekkoer i 2020 i forhold til borgerrettighedsbevægelsen, siger han.
I 1960'erne fik Black Power-bevægelsen blandt andet opmærksomhed ved OL i 1968 i Mexico. Her viste de sorte, amerikanske atleter Tommie Smith og John Carlos deres støtte ved at knytte næven op i luften på podiet.
På det seneste har Black Lives Matter-bevægelsen, der kæmper mod racemæssig ulighed og politivold, gjort sit indtog i sporten i USA.
Det blev senest illustreret i basketball-ligaen NBA, hvor Milwaukee Bucks onsdag aften i protest nægtede at spille.
- Proportionelt er der vel ingen liga i USA, hvor der er flere sorte, og hvor de spiller en større rolle. Så basketball er et oplagt sted at starte i forhold til at få støtte til protester, siger Anders Bo Rasmussen.
Han mener, at bevægelsen i USA har fået stor gennemslagskraft, fordi flere magtfulde parter har samlet sig om sagen.
- Det har meget at gøre med den synergi, der er blevet skabt mellem græsrodsbevægelser, kulturikoner og kommercielle interesser.
- De er alle begyndt at tage afstand fra de her episoder med politiet, og de er begyndt at erkende, at man er nødt til at have en samtale om ulighed i det amerikanske samfund, siger lektoren.
De seneste dage er protesterne taget til i den amerikanske delstat Wisconsin.
Årsagen er nedskydningen af den sorte amerikaner Jacob Blake i byen Kenosha. Han blev angiveligt skudt syv gange i ryggen af en hvid betjent.
Blake har overlevet episoden, men ventes at få mén og kan blive delvist lam.
/ritzau/
