I det mindst kunne Justine Kish grine af det.

For da hun søndag stillede op ved et UFC-stævne havde hun lidt af en l****aften. I bogstaveligste forstand.

Inde midt i den ottekantede kamparena skete det, der bare ikke må ske.

Foran rullende tv-kameraer.

Foran en fyldt hal.

Russiske Justine Kish var midt i sin kamp mod Felice Herrig, der havde godt og grundigt fat i sin russiske modstander, da… hmmm… Justine Kish mistede kontrollen med sit tarmsystem.

Sådan kan man vel udtrykke det.

I hvert fald lå der pludselig en brunlig substans under 29-årige Justine Kish. Og faktisk ikke en, men flere brunlige – og markante – pletter dukkede efterfølgende også op (dommeren fik i øvrigt også lige trådt i et par af dem). Se klippet i bunden af artiklen, på egen risiko.

Det endte med, at Justine Kish ikke bare tabte kampen mod sit eget tarmsystem, hun tabte også kampen mod Felice Herrig. Og det var faktisk hendes første nederlag nogensinde.

Efterfølgende tog MMA-kæmperen uheldet med oprejst pande.

»Jeg er en kriger, og jeg giver aldrig op. ’Shit happens’, haha. Jeg er snart tilbage,« skrev Justine Kish på Twitter.

Her følger så klippet med Justine Kish. Du kan stadig nå at fortryde:

Efterfølgende blev efterladenskaberne fra Justine Kish i øvrigt ikke rigtigt tørret op, så kæmperne skulle ikke bare forsøge at undvige modstandernes angreb, men også underlaget.