Det gik ikke stille for sig, da starten til Berlin Marathon skulle igangsættes.

For blot to minutter før de 48.000 løbere blev sendt af sted på den 42 kilometer lange løbetur gennem Berlins gader, forsøgte en gruppe klimaaktivister at spolere festen.

Otte personer fra klimaktivistgruppen Last Generation stormede den populære gade 'Strasse des 17. juni'.

Det skriver det tyske medie Bild.

Athletics – Berlin Marathon – Berlin, Germany – September 24, 2023 Police officers detain activists of the 'Letzte Generation' at the start of the Berlin Marathon REUTERS/Lisi Niesner
Athletics – Berlin Marathon – Berlin, Germany – September 24, 2023 Police officers detain activists of the 'Letzte Generation' at the start of the Berlin Marathon REUTERS/Lisi Niesner Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge mediet holdt de otte involverede fra klimaktivistgruppen skilte, mens andre kastede orange maling på jorden – og det fik både politi og sikkerhedsvagter til at gribe ind.

Politiet skal nu fastslå, hvem de otte personer er fra gruppen, skriver Bild.

Seancen er da også begyndt at florere på mediet X, hvor flere videoer viser politiet skubbe aktivisterne til jorden.

'Vi er lige så kede af at afbryde en håndværkers daglige rutine, som vi er af at afbryde en løbers længe ventede konkurrence. Vi gør det, fordi vi er i en alvorlig situation. I eksistentiel fare!' skriver Last Generation på X om dagens

Gruppen Last Generation havde allerede lørdag advaret om, at de ville forsøge at ramme den store løbebegivenhed i den tyske hovedstad, skriver DW.

Ifølge Bild gik aktionen heldigvis ikke udover starten på søndagens marathon, hvor etiopiske Tigst Assefa smadrede den nuværende verdensrekord med hele to minutter.