Foto: Mads Nissen (arkivfoto)

Du tager 200 kroner, finder syv frække kampe og så er millionen hjemme. I hvert fald hvis du er den Oddset-spiller fra København, som i den forgangne uge ramte en af historiens vildeste kuponer og sikrede sig en gevinst på 1,3 millioner kroner.

Kuponen indeholdt syv kampe til et samlet odds på 6.635,59. Da indskuddet var på 200 kroner endte gevinsten altså med at blive på godt over en million kroner. Kampene var en blanding af sydamerikanske og europæiske landskampe og walisisk og spansk klubfodbold.

Ikke overraskende gav det et sug i maven på oddseren, da han så, at kuponen var gået hjem og milliongevinsten var sikret.

»De første kampe var gået hjem, og jeg manglede kun de sydamerikanske kampe for at vinde. De blev spillet midt om natten, og da lå jeg i sengen og kiggede på min telefon hele vejen igennem. Da de så gik igennem og kuponen vandt, så havde jeg lidt svært ved at falde i søvn,« griner den glade vinder, som gerne vil forblive anonym.

Her er den flotte vinderkupon.

At det ikke bare var rent held, er han et omvandrende bevis på. For han har nemlig tidligere vundet Oddset-gevinster på både 250.000 kroner og 900.000 kroner, men det gør bestemt ikke glæden mindre denne gang.

»De første gange, jeg vandt på Oddset, brugte jeg først pengene på lidt praktiske ting. Købte en bil og fik betalt min gæld ud, men hvad jeg skal bruge de her penge på, det ved jeg ikke,« siger han videre.

»Det er stadig ikke helt gået op for mig. Jeg tjekker min konto løbende i de her dage. Det er lidt surrealistisk. Men det er jo helt fantastisk,« siger han.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.