Verden var stadig i chok over NBA-stjernen Kobe Bryants voldsomme død i et helikopterstyrt, da Hollywood-stjernen Evan Rachel Wood satte sig til tasterne på Twitter.

'Det, der er sket, er tragisk. Jeg er hjerteknust på vegne af Kobes familie. Han var en sportshelt. Han var også en voldtægtsmand. Og alle disse sandheder kan godt eksistere på samme tid,' skrev skuespillerinden et par timer efter Bryants død.

Det er mere end et år siden, at Evan Rachel Wood postede sit tweet – og nu kan Kobe Bryants enke, Vanessa Bryant, ikke længere sidde på sine hænder.

Så lørdag gik hun til angreb på Westworld-skuespillerinden.

Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

På sin Instagram-story skrev Vanessa Bryant følgende:

'Dit falske, ufølsomme, ærekrænkende og bagvaskende tweet fra 26. januar 2020 er modbydeligt og foruroligende for at sige det mildt.'

'Sådan en opførsel er en del af grunden til, at uskyldige sorte mænd bliver sendt i fængsel for forbrydelser, de aldrig har begået.'

'En anklage gør ikke folk til skyldige. DU KENDER IKKE FAKTA I SAGEN,' skrev Kobe Bryants enke, der også mistede sin ældste datter, Gianna, i helikopterstyrtet sidste år.

Foto: Instagram: Vanessa Bryant
Vis mere

Samme besked sendte Vanessa Bryant også til filmproducer Abigail Disney, som også kort efter NBA-stjernens død tweetede om de voldtægtsanklager, som forfulgte Kobe Bryant i store dele af hans karriere.

I 2003 beskyldte en 19-årig hotelansat fra Colorado Kobe Bryant for voldtægt. Sagen blev droppet, da kvinden afviste selv at vidne i retten.

Hun kørte dog senere sagen som en civilsag i Los Angeles – det endte med at blive afgjort uden for retten i 2005.

Evan Rachel Wood er én af de kvinder, der er stået frem og har anklaget rockstjernen Marilyn Manson for seksuelt misbrug.

Foto: Chris Delmas
Vis mere