'JA!'

Josefine Høgh og Lasse Sjørslev var ikke i tvivl: De sagde JA!

Tv-journalist-parret er netop blevet viet i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde.

Den smukke brud ankom til kirken i hjertet af Kerteminde på helt behørig vis sammen med sin far, OB-ikonet og tidligere landsholdsmålmand Lars Høgh, klokken 13.01.

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh bliver gift i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde.
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh bliver gift i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Altså det obligatoriske minut over tid, så gommen kunne vente spændt ved alteret og se sin brud blive ført op ad kirkegulvet af sin pavestolte far, som på trods af sin alvorlige kræftsygdom lignede en mand i topform.

Omkring 45 minutter senere kom de nygifte Josefine Høgh, 30, og Lasse Sjørslev, 45, jublende glade ud af den smukke gamle rødstenskirke.

Mens skønsangene brusede og 'til lykke'rne ikke manglede fra de mange, som havde forsamlet sig udenfor på Langegade for at få en lille flig af kendis-festen, kom parret storsmilende ud.

Josefine Høgh, som er tv-vært på DR Sporten, og TV2-vært Lasse Sjørslev er sammen med familie og venner nu klar til at holde fest på Lundsgaard Gods i udkanten af det idylliske Kerteminde.

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh bliver gift i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde. Det var selvfølgelig fodbold-legenden Lars Høgh, der første sin datter op ad kirkegulvet.
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh bliver gift i Sankt Laurentii Kirke i Kerteminde. Det var selvfølgelig fodbold-legenden Lars Høgh, der første sin datter op ad kirkegulvet. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Blandt gæsterne er blandt andre TV2-værter- og journalister Cecilie Beck, Janni Pedersen og Cecilie Frøkjær.

Også instruktør Martin Miehe-Renard og hans hustru, skuespiller Karin Jagd, er blandt gæsterne, ligesom skuespiller Stephania Potalivo var med.

Den tidligere fodbold-stjerne Brian Laudrup med både kone og børn var med i kirken og klar til fest.

Efter vielsen strømmede endnu flere kendisser ud af kirken. Her var politisk kommentator Søs Marie Serup, tidligere tv-vært Søren Kaster og tv-vært Mette Cornelius.

Brian Laudrup og familien var med til den store dag.
Brian Laudrup og familien var med til den store dag. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Tv-vært Cecilie Beck.
Tv-vært Cecilie Beck. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

TV-værterne Cecile Frøkjær og Michael Robak.
TV-værterne Cecile Frøkjær og Michael Robak. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere