En af sommerens mest opsigtsvækkende handler på tværs af de fleste sportsgrene var byttehandlen mellem Boston Celtics og Cleveland Cavaliers i NBA, hvor Isiah Thomas skiftede Boston ud med Cleveland, mens Kyrie Irving røg den anden vej.
I et langt, personligt og ærligt indlæg læggger Thomas alle kort på bordene omkring de skæbnesvangre minutter og tiden, efter han fandt ud af, at han ikke længere skulle spille for Boston Celtics. Det unikke indblik i et normalt lukket verden har gået sin sejrsgang på de sociale medier.
På vej hjem fra en ferie i Miami fik Thomas et opkald fra Generel Manager i Boston, Danny Ainge. Det var der ikke noget usædvanligt over. Indtil ordene faldt.
»Jeg har byttet dig til Cleveland.«
I NBA har spillerne, når de er under kontrakt, ikke noget at skulle have sagt, hvis holdet vil har i sinde at bytte én. Man følger blot strømmen og gør, hvad der bliver sagt.
»Så meget gik gennem hovedet på mig, men jeg havde næsten brug for at holde det ude i det øjeblik. Min første tanke var at finde ud af, hvad det betød fra min familie. Jeg tænkte på mine to sønner, James og Jaiden, og på det at skulle fortælle dem, at det var på tide at flytte. Jeg vidste, det ville komme som et chok for dem. Det var lige i starten af et skoleår, og jeg ved, hvor meget Boston var begyndt at føles som et hjem for dem begge. For os alle,« skriver Thomas i et indlæg på Players Tribune, der kan anbefales at blive læst i sin fulde længde på engelsk.
Indlægget har skabt stor begejstring blandt Boston-fansene, som tog Thomas til sig í sin tid i klubben. Og der er især én epsiode, der betød alverden for den vævre guard. Det er ikke længe siden, at Thomas under sidste sæsons playoffs mistede sin søster Chyna i en tragisk bilulykke. Få dage efter valgte Thomas midt i sorgen at stille op til kamp for Celtics mod Chicago Bulls.
Her blev han mødt med klapsalver, støttebanner og en minuts stilhed for søsteren. Den overvældende modtagelse, der satte sig dybt i ham
»Og det var ligesom... mand, jeg indså i det øjeblik, at jeg ikke havde behov for, at banen skulle være mit skjold. Jeg behøvede ikke at holde det ud og lade som om, jeg ikke var i sorg. Jeg behøvede ikke at være alene. Hele arenaen var lige dér med mig. Ærligt talt følte jeg, at hele byen Boston var med mig. På det tidspunkt ramte det mig, at selvfølgelig skulle jeg spille. Først og fremmest for Chyna og min familie. Men jeg ville også gøre det for min by. Det, de viste mig, var alt, hvad jeg havde behov for at vide, jeg ikke var alene. De viste mig, at de gik igennem det samme som mig. De viste mig, at jeg var én af dem, og vi var i det sammen. Og det var vi så i to et halvt år,« lyder ordene fra Thomas.
Thomas pointerer dog også, at han ser frem til at spille om titler sammen med Cavaliers, der har Lebron James på holdet. En holdkammerat, han specielt ser frem til at møde. Men det ændrer ikke på, at han har en drøm om at blive husket i Boston. Måske ikke som den bedste, men bare som en ægte Boston-spiller.
»Jeg kan godt lide at forestille mig, at ikke så lang tid fra nu et sted i Boston, vil der være en forældre, der snakker om basketball med sit barn. Og barnet spørger dem lige ud - som børn nu gør - 'hvorfor blev du en Celtics-fan'? Og den forældre vil begynde at tænke, virkelig tænke, og så vil de smile og sige sandheden. 'Jeg så Isaiah Thomas spille'. Det ville gøre mig glad. For mig ville det være nok.«
28-årige Thomas spillede inden sin tid i Boston for Phoenix Suns og Sacremento Kings.
