En amerikansk journalist er kommet i modvind i hjemlandet.

Gregg Doyel, der arbejder på avisen The Indianapolis Star, løb torsdag med opmærksomheden på et imødeset pressemøde.

For da basketballstjernen Caitlin Clark blev præsenteret hos WNBA-holdet Indiana Fever, gjorde han i hvert fald stortalentet utilpas undervejs, skriver New York Post.

På et tidspunkt fik Gregg Doyel mulighed for at stille et par spørgsmål. Men i stedet for at stille spørgsmål, valgte han at forme sine hænder som et hjerte og rette det mod Caitlin Clark.

Caitlin Clark blev draftet af Indiana Fever.
Caitlin Clark blev draftet af Indiana Fever. Foto: Vincent Carchietta/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg kommer bare til at gøre sådan her,« lød det som det første fra journalisten.

En gestus, som den nye WNBA-spiller normalt gør over for sin familie efter hver kamp.

»Kan du godt lide, at jeg gør det?« spurgte Caitlin Clark med det samme.

Og det var så her, at Gregg Doyel satte lidt ild til hele, da han sendte et upassende svar tilbage.

»Jeg kan godt lide, at du er her. Du kan begynde at gøre det mod mig, for så kommer vi nok godt ud af det med hinanden,« lød det videre.

Caitlin Clarks umiddelbare ansigtsudtryk sagde da også det hele .

Det var i hvert fald tydeligt, at den gjorde hende ekstremt utryg ved situationen.

Senere på aftenen fortrød Gregg Doyel da også inderligt sin opførsel.

'I dag formede jeg mine hænder som et hjerte, ligesom når hun gør det. Min efterfølgende kommentar var både klodset og idiotisk. Jeg undskylder dybt af hele mit hjerte. Jeg kan gøre det bedre,« skriver den amerikanske journalist blandt andet på det sociale medie X.

Undskyldningen kom efter flere timer med adskillige hadefulde kommentarer rettet mod Doyel på de sociale medier.

Caitlin Clark har endnu ikke kommenteret episoden.