Den 6. januar gør de det igen.

Josefine Høgh og Tina Müller skal være værter for det store 'Sport 2023'-show.

Det skriver DR.

De to værter skal fra scenen guide seerne gennem en aften, hvor de største danske sportsstjerner og præstationer skal hyldes.

Det var også Josefine Høgh og Tina Müller, der var værter for Sport 2022.

Showet finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning.

Blandt de priser, der skal uddeles, er blandt andre Årets Sportsnavn og B.T. Guld.

I år skal der desuden uddeles to helt nye priser. Årets Holdkammerat og Idrættens Sociale Pris.

Det bliver selvfølgelig også afsløret, hvem der bliver det nye medlem af Sportens Hall of Fame.

Sport 2023 kommer også til at byde på musikalske indslag fra kunstnere som Birthe Kjær, Dopha og Zar Paulo.

»Vi glæder os til at præsentere et forrygende show, der vil minde os om alle de store sportspræstationer i 2023, som har begejstret os og samlet os.«

»Showet vil hylde de dygtige danske atleter, som vinder medaljer rundt omkring i verden, men lige så vigtigt, så vil showet også hædre dem bag medaljerne,« siger Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sporten.