For første gang nogensinde lægger UFC, Ultimate Fighting Championship, vejen forbi Danmark.
Det sker på lørdag, hvor 34-årige Nicolas Dalby er blandt de kæmpere, som skal kæmpe i den historiske debut i Royal Arena. Og det er en kamp, der handler om mere end bare en sejr i et bur for den danske kæmper.
Dette er således Nicolas Dalbys første chance for at vise over for sig selv og omverdenen, at han hører til blandt eliten i MMA. Nicolas Dalby, der kæmper i weltervægt-divisionen, kan netop se tilbage på en professionel MMA-rekord, der tæller 17 sejre, tre nederlag og et uafgjort. En sejr på lørdag over den brasilianske veteran Alex Oliviera vil uden tvivl rykke ham en del tættere på sit første mål, som er en ranglisteplads i top-10. Men vigtigst af alt vil det sætte et stort punktum for de dæmoner, Dalby igennem halvandet år har kæmpet med uden for buret.
»De vil altid være der. Men jeg har fået nogle gode redskaber af min psykolog, så jeg kan holde dem skak,« fortæller Nicolas Dalby, da B.T. møder kæmperen.
Dalbys dæmoner vil vi vende tilbage til. Vi begynder dog i Sønderborg, hvor Nicolas Dalby voksede op og for første gang stiftede bekendtskab med kampsport. Karate var disciplinen, men Dalby begyndte at kede sig efter fem år, og han blev i stedet af en ven introduceret for MMA, Mixed Martial Arts. Det er en kontaktsport, der både kæmpes stående og på gulvet, og som krydser et væld af kampsportsdiscipliner, man kender fra OL. Brydning, boksning, juijitsu, karate, taekwondo og thaiboksning (Muay Thai) mixes på kryds og tværs i en MMA-kamp.
Og det er i toppen af MMA, at man finder UFC, kampsportens Champions League. I 2015, da Nicolas Dalby fik sin UFC-debut, havde han kæmpet 13 MMA-kampe med 13 sejre til følge. Den 14., UFC-debuten, endte også med en sejr, så UFC-karrieren så lysende ud for den hårdtslående dansker. Og i sin anden kamp i det fineste selskab stod Dalby over for Darren Till fra England. Et britisk stjerneskud, som organisationen satsede stort på. Ligesom Dalby havde han vundet sin UFC-debut, og de to mødte hinanden i Dublin i en kamp, som den dag i dag står som et af højdepunkterne i Nicolas Dalbys karriere.
Darren Till var ellers den dominerende kæmper igennem de to første runder, men Dalby blev ved med at hænge i. Inden sidste omgang tvivlede danskeren dog på, om han overhovedet kunne vinde kampen. Han havde egentlig ikke rigtig lyst til at være der, følte ikke, han kunne løfte hverken arme eller ben. Han var helt nede at skrabe bunden, men fandt fornyede kræfter, efter hans træner, Tue Trnka, gav ham troen tilbage. Dalby rejste sig fra stolen og gik ud og vandt den sidste omgang så overbevisende, at kampen endte i et uafgjort. Det er en af de kampe, man i MMA-kredse verden over stadig snakker om i dag.
Mange råbte på en rematch, men den kom aldrig. Darren Till gik hen og vandt sine næste fire kampe og fik en kamp om UFC-titlen, mens Dalby tabte sine efterfølgende to kampe og følte flere nedture end opture. Det er nu tre år siden, han sidst har kæmpet en UFC-kamp. Det enorme pres, han længe havde på sine skuldre, tog form som stress. Og den stress mundede ud i en svær depression og masser af druk – en ond cyklus, som han ikke følte, han kunne komme ud af.
Et halvt år efter Nicolas Dalbys seneste UFC-kamp, i foråret 2017, fik han et opkald fra UFC. Organisationen havde fået nye matchmakers, og det nye hold havde ikke Dalby med i sine fremtidige planer. Det var en hård melding, som satte yderligere skub i de negative tanker og nedbrydende handlinger.
Dalby sang helt ned i sumpen, og det eneste, han kunne få øje på, var det sorte hul, han sejlede rundt i og ikke kunne finde vej ud af. Den ene bytur efter den anden tog over, og igennem de næste ni måneder var alkohol det eneste, der fyldte i Nicolas Dalbys liv. Den skade, han pådrog sig selv og familien, var langt større end den skade, han havde pådraget sig i alle sine MMA-kampe tilsammen.
Depressionen havde vundet over ham, og Dalby havde stort set givet op. I julen 2017 kom vendepunktet så. Beskeden om, at Nicolas Dalby skulle være far til en lille pige, fik ham til at søge hjælp hos en psykolog. De nærmeste venner tog også fat i Dalby og hjalp ham tilbage på sporet.
I marts i år vandt Nicolas Dalby så den midlertidige weltervægt-titel i Cage Warriros, da han knockoutede Alex Lohore på brutal vis. Det gav genlyd i MMA-verdenen, og interessen for Dalby steg markant. I juni mødte han så Ross Houston i en titelkamp, hvor weltervægt-bælterne skulle forenes. Kampen blev stoppet i 3. omgang.
Blod fra begge kæmpere havde gjort gulvet så glat, at kæmperne gled rundt på kanvassen. Dommeren mente ikke, det var forsvarligt at lade dem fortsætte, og han fløjtede kampen af og erklærede den en 'no contest'. Dalby var dog oppe på dommernes scorekort, og hans præstation var nok til, at UFC ville have ham tilbage i stalden.
For godt tre uger siden tog datteren Caya sine første skridt. Glæden hos mor og far var ikke til at tage fejl af. Begivenheden blev delt på de sociale medier, og selvom kampen mod Alex Oliveira på lørdag i Royal Arena fylder meget, er der stadig en hverdag og en familie at tage hensyn til. Nu kæmper Nicolas Dalby for mere end bare sig selv. Byturene er lagt på hylden til fordel for faderrollen.
Balancen mellem at være professional MMA-kæmper og familiefar skal afstemmes. Der skal være tid til at se datteren vokse op samtidig med, at drømmen kan udleves.
»Det sværeste har været at få økonomien til at hænge sammen. Hele 2018 var underskud. Jeg glæder mig bare til at kunne betale af på mit overtræk,« udtaler Dalby.
Den nye kontrakt med UFC er dog et godt skridt på vejen i forhold til økonomien. Selvom man starter med lavere lønninger end dem, som er rangeret i den absolutte top, er pengene stadig bedre end i den organisation, Nicolas Dalby kæmpede i tidligere. I UFC er der bonusser, hvis man præsterer godt på aftenen. Foruden et honorar for at møde op og kæmpe kan man tage yderligere 350.000 kroner med sig hjem, hvis man gør en god figur – sådan en bonus fik Dalby for kampen med Darren Till i 2016.
Disse summer skal dog ikke bruges på glamour, glimmer eller guld. Ikke i første omgang. Til gengæld skal han betale tilbage. Til sin familie, der er en klippefast støtte for Nicolas Dalby hver evig eneste dag.
»Jeg glæder mig til, jeg kan sende min kæreste på en god, lang ferie. Hun kæmper i øjeblikket. Der er meget at se til med den lille og min travle hverdag.«
Til indvejningen på fredag skal Dalby ramme 77 kg. 16 timer før han træder op på vægten, starter en 16 timer lang kamp for at smide 8,5 kg. Efterfølgende har han 24 timer til at tage det hele på igen og få kroppen tilbage til normal tilstand, inden han går i buret og kæmper.
Det kræver en særlig disciplin at gå igennem den proces. Det er en del af jobbet, og for mange kæmpere er det en kamp, der skal kæmpes inden den egentlige dyst i buret. Nicolas har dog aldrig ramt forbi sin vægt, men han ser stadig frem til, at det er overstået.
UFC er en af de mest kontrollerede sportsgrene i verden, når det kommer til test af deres atleter. USADA, United States Anti-Doping Agency, kan møde op hvor som helst og når som helst og forlange at få udleveret urin og blodprøver. UFC har ansat Jeff Novitzsky, som var manden, der nappede Lance Armstrong og var en af de ledende aktører under BALCO-skandalen, hvor den amerikanske hurtigløber Marion Jones blandt andet fik frataget samtlige fem OL-medaljer, hun løb sig til i Sydney i 2000. Alle kæmpere skal hver eneste dag orientere UFC om, hvor henne i verden de befinder sig.
Dalby er rigtig glad for den store indsats, UFC gør for at komme snyd og ulovlige hjælpemidler til livs. Sporten var i 90'erne i hård modvind og bandlyst i mange lande og i amerikanske stater. I takt med at sporten er blevet accepteret og stormer frem på verdensplan, er det vigtigt at sende et signal om, at kæmpernes sikkerhed er i fokus. Ingen organisation i verden er bedre reguleret end UFC. I 25 år har de ikke oplevet alvorlige skader eller dødsfald – en historik ikke mange andre sportsgrene kan matche.
Nicolas Dalby har trænet hårdt frem mod lørdagens kamp. Ud over træningen i Rumble Sports på Frederiksberg har han været forbi SBG i Dublin. Det er her, den kontroversielle superstjerne Conor McGregor træner, og hvor SBG-ejer John Kavanagh været McGregors træner igennem hele karrieren.
John Kavanagh er meget imponeret over, at Nicolas Dalby har formået at kæmpe sig tilbage i UFC-ringen efter de den mørke tid, der var tæt på at koste Dalby det hele.
»Dalby har det, jeg kalder 'hjerte'. Mange kæmpere giver op, når kampe ikke går som forventet. Det ser jeg ikke hos Nicolas. Nicolas bevarer sin gode teknik i alle runder, og han bliver ved. Måden, han har håndteret den hårde periode med depression, har jeg også stor respekt for. Folk, der bebrejder andre og kaster skylden videre, har jeg ikke lyst til at arbejde med. Nicolas tog hånd om situationen og kæmpede sig tilbage. Derfor vil han altid have et 'hjem' hos SBG, og jeg vil altid være der, når Dalby har brug for det.«
Nicolas 'The Lokomotivo' Dalby har rejst sig. Han har kæmpet sig tilbage til den position, han var i, inden depressionen for alvor tog over i 2016. På lørdag står han over for en kæmper, som har 15 UFC-kampe på cv'et og har vundet over nogle af verdens allerbedste kæmpere igennem tiden. Kan Nicolas Dalby lægge brasilianeren ned i Royal Arena, er han allerede klar på den næste opgave.
»Med en sejr vil jeg presse på for at komme på det store nytårsevent i Las Vegas. Det vil gøre, at jeg kan krydse to ting af på min to-do-liste: Det ene er at kæmpe i Las Vegas, og det andet er et få et post-fight-interview med Joe Rogan,« siger Nicolas Dalby og blinker med det ene øje.
