Sportsklubber kan ikke få dækket indtægter, de normalt ville generere på at afvikle kampe med flere tilskuere.

Kapaciteten på stadioner og i sportshaller har i månedsvis været reduceret på grund af coronarestriktioner.

Danmarks bedste klubber i sportsgrene som fodbold, håndbold og ishockey er via Erhvervsstyrelsens kompensationsordning for større arrangementer sikret mod at kunne tabe penge på at afvikle kampe med nedsat kapacitet.

Det er blandt andet den underskudsdækning, som gør, at Danmark holder fast i EM-værtskabet i håndbold i december.

Men klubberne er ikke sikret mod indtægtstab, for ordningen kompenserer ikke for de indtægter, som klubberne normalt ville generere på at have 30.000 tilskuere til et københavnerderby i Superligaen eller en fyldt ishockeyhal, når lokalrivalen kommer på besøg.

Og der er ikke udsigt til, at den del ændrer sig. Det siger direktøren i Danmarks Idrætsforbund (DIF), Morten Mølholm.

- Arrangementskompensationsordningen under Erhvervsstyrelsen sikrer, at klubberne kan få dækket deres omkostninger, så de ikke går konkurs eller taber penge på at afholde kampe, fordi de ikke kan få nok tilskuere ind.

- Vi har været igennem den fase, hvor vi forsøgte i højere grad også at få skrevet ind i ordningen, at det også skulle dække indtægtstab, men det har simpelthen ikke været muligt.

- Hvis klubberne normalt har store overskud på at afvikle kampe, kan vi ikke med den her ordning sikre, at de også får det overskud i hus.

- Den politiske forhandling har været der, så nu er vi i stedet i en konstruktiv dialog om at få så mange omkostninger med som muligt, så klubberne er bare nogenlunde sikret, siger Morten Mølholm.

Han henviser til, at DIF prøver at sikre, at klubberne er berettiget til kompensation for så mange som muligt af deres normale driftsudgifter. Lønnede spillere er for eksempel en forudsætning for at kunne afvikle en sportsbegivenhed på højt niveau.

- Vi har en indgående og god dialog med Erhvervsstyrelsen om, at alt det, der er indirekte omkostninger forbundet med en kamp, også tæller med. Hvis en klub har udgifter forbundet med spillerlønninger og lønninger i det hele taget, så kan de også tages med i ansøgningerne, så vi sikrer, at klubberne ikke går fuldstændig nedenom og hjem.

- Vores sektor er grundlæggende bygget op omkring, at klubberne tjener penge på arrangementer og kampe, og de penge bruger de så også til klubbens drift. Det gør vi myndighederne opmærksom på.

- Derfor er vi nødt til at have så mange af de almindelige driftsomkostninger med i regnestykket, når vi sender ansøgninger ind til Erhvervsstyrelsen, siger DIF-direktøren.

Han oplever, at klubberne har en stor respekt for den aktuelle sundhedssituation, men han påpeger også, at man ikke skal vente længere end højst nødvendigt med at give klubberne lov til at øge kapaciteten.

- I det sekund, der går for lang tid, uden at man kan få tilstrækkeligt med tilskuere ind til kampe, så har det en betydning for idrættens værdi på lang sigt.

- Det handler også om vaner, og folk kan glemme os. Det spiller også ind på mulighederne for at forhandle nye sponsorkontrakter, siger Morten Mølholm.

Aktuelt må sportsbegivenheder til og med 4. oktober afvikles med højst 500 personer på stadion eller i hallen. Tallet inkluderer spillere, trænere og andre funktioner i relation til afviklingen af begivenheder.

Hvis smitteudviklingen giver grundlag for det, kan restriktionerne lempes en smule, så klubberne i stedet kan følge "superligaordningen", hvor man må have 500 tilskuere inde på hvert afgrænsede afsnit på et stadion eller i en sportshal.

/ritzau/