At kontinenter som Asien og Afrika er begyndt at fylde mere i international idræt de senere år, har været åbenlyst for de fleste. Flere sportsbegivenheder er gået i den retning, det samme er idrætspolitiske magtposter.

Magtforskydningen sker på bekostning af Europa, viser det seneste magtbarometer fra Danmarks Idrætsforbund (DIF). I et tempo, som er kommet bag på DIF-formand Hans Natorp.

Magtbarometret er DIFs egen undersøgelse af, hvilke lande og kontinenter som sidder på magtposterne i international idrætspolitik.

- Jeg synes, det er helt naturligt, at der sker den her rebalancering. Magten har været uforholdsmæssigt centreret omkring Europa, i forhold til hvordan sporten udvikler sig globalt, siger han.

- Men jeg er bekymret for, at det går så hurtigt, at Europa ikke når at opdage, at Europa skal arbejde sammen på en ny måde. Der er et større skred i gang, end mange i Europa nok havde forestillet sig, tror jeg.

Siden 2013 har DIF lavet undersøgelsen hvert andet år, og den seneste, som er målt ved udgang af 2025, viser en klar tilbagegang for Europa, selv om man stadig er klart det mest magtfulde kontinent.

Af det samlede antal point i magtscoren for 2023 tog Europa 54 procent. I 2025 er tallet under 41 procent.

Det betyder helt konkret, at når danske og europæiske idrætspolitikere i dag sidder til møder i de respektive organer og bestyrelser, sidder der flere kolleger fra andre verdensdele.

Verdensdele, hvor værdier som demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder ikke nødvendigvis har samme værdi.

Ifølge Hans Natorp har man tidligere i Danmark haft den tilgang, at hvis ikke andre lande købte ind på hele den værdipakke, vi står for på vores breddegrader, så var dialogen med dem mindre relevant.

Men med magtforskydningen kan den strategi ikke bruges, hvis man vil have indflydelse.

- Vi er nødt til at have en mere pragmatisk tilgang til, hvordan vi opnår vores resultater nu, forklarer han.

- Vi må kigge på mere strategiske alliancer med lande, hvor vi kan få noget af det, der er vigtigt for os igennem.

Som eksempel kan man godt samarbejde med Kina, når der skal snakkes bæredygtighed, selv om landet ser anderledes på menneskerettigheder end europæere. Eller med lande fra Mellemøsten, når det handler om innovation.

Hos organisationen Play the Game, som er sat i verden for at fremme ytringsfrihed og gennemsigtighed i sportens verden, forstår man godt DIFs ændrede tilgang.

Leder af Play the Game, Stanis Elsborg, ser dog også med bekymring på udviklingen.

- Det er jo netop det, som nogle lande og statsledere for alt i verden ønsker. At magtbalancen ændrer sig, så de lande, der har stået for de værdier, som sporten hævder at stå på, pludselig skal til at ændre deres egen strategi for at kunne passe ind i det idrætsverdensbillede, der tegner sig nu, siger han.

Mange kan argumentere for, at Europa stadig står stærkt med en magtbase på mere end 40 procent ifølge DIFs undersøgelse. Specielt set i lyset af, at en pæn del af de europæiske tab kan tilskrives Ruslands udelukkelse fra mange organer de seneste år.

Mange af de tabte poster er gået til andre verdensdele. Og med tanke på, hvor stor en del af verdens befolkning Europa udgør, kan det synes naturligt.

Den præmis køber Hans Natorp, men han lægger vægt på, at sport og idræt på internationalt niveau, som vi kender det i dag, er skabt på et europæisk fundament af værdier. Et fundament, der kommer under stigende pres.

- Vi skal huske, at det jo er de idrætsværdier, de andre kontinenter har købt ind på for at komme med i sin tid, siger Natorp.

- Kigger man mange år tilbage i tiden, så blev sporten udviklet i en europæisk demokratisk ramme.

På det område er Stanis Elsborg helt på linje med Hans Natorp. Selv om magtbasen endnu er i Europa, er han ikke i tvivl om, hvad der sker med sportens værdier, hvis lande som Kina, Saudi-Arabien eller andre autokratier styrker deres magtpositioner.

- Hos dem er det ikke ytringsfriheden, der står højest. Heller ikke den demokratiske tankegang.

- Derfor er vi i Play the Game bekymrede for, at nogle af de lande kommer til at fylde mere, for de vil ændre på både strukturerne og det værdisæt, idrætten bryster sig af, siger han.

DIF er godt i gang med at dele fundene i det seneste magtbarometer med de europæiske kolleger.

Der skal ske noget, hvis Europa ikke skal ende på sidelinjen, når fremtidens idrætsbeslutninger skal tages. Og det er en situation, som Europa trods fælles fodslag på de væsentligste værdisæt selv bærer et stort ansvar for.

Ifølge DIF-formanden har europæerne altid kæmpet en intern kamp om, hvem der i Europa havde mest magt. Landene har målt sig op mod hinanden. Danmark mod Norge. Tyskland mod Frankrig. Nord- mod Sydeuropa.

- De andre kontinenter og regioner er meget dygtigere til at koordinere og samarbejde om at få tyngde i den magt, som de som kontinent har sikret, lyder det fra Natorp.

- Hvis Europa ikke bliver dygtigere til at samarbejde om at konsolidere en idrætspolitisk magtbase i Europa, så vil den europæiske indflydelse erodere, mere end den bør.

/ritzau/