NBA-verdenen har fået sig et chok.

For på årets Media Day har Miami Heat-stjernen Jimmy Butler nok en gang fundet et nyt - og voldsomt overraskende - look frem.

Efter sidste år at have underholdt med et dreadlocks-look, så er han denne gang gået 'emo' med langt glat hår og piercinger i både øjenbrynet, læben og i næsen, ligesom han ankom med sort neglelak på.

Og det nye look har fået holdkammerater, medier og NBA-fans til at tabe kæben.

Sådan så Jimmy Butler ud tidligere på året.
Sådan så Jimmy Butler ud tidligere på året. Foto: Rebecca Blackwell/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Blandt andet viser en video fra Miami Heat, hvordan holdkammeraterne Bam Adebayo og Tyler Herro har mere end svært ved at tage Butlers seneste look seriøst.

»Det kan ikke være ægte. Det er hylende morsomt,« sagde Adebayo ifølge NBA.com, da han før deres fælles fotoskydning så et billede af Butler.

Og da hovedpersonen selv skulle forklare sit seneste påfund til årets mediedag, lød svaret:

»Jeg er meget følsom lige nu. Sådan ser jeg ud 'emo', og jeg kan lide det. Det er mig. Det er sådan, jeg har følt på det seneste, siger Butler på pressekonferencen.

Herunder kan du se Jimmy Butler ved sidste års mediedag.