Thea Klevens alt for tidlige død påvirker de norske kollegaer meget før de traditionelt store nytårs-skihop.

17-årige Thea Klevens død har rystet norsk skisport, og det er nogle hårde dage for kollegaerne på Norges skihoplandshold, som i øjeblikket forbereder sig til konkurrence i blandt andet Oberstdorf i Tyskland.

Endnu har offentligheden ikke fået at vide, hvorfor den norske teenager døde.

Imens forsøger hendes landsholdskammerater at komme sig over chokket efter at have mistet det norske stortalent.

Thea Kleven til højre døde 17. december. Hendes død præger holdkammeraterne. (Felix Kästle / dpa / AFP)
Thea Kleven til højre døde 17. december. Hendes død præger holdkammeraterne. (Felix Kästle / dpa / AFP) Foto: Felix Kästle
Vis mere

Det fortæller sportschef for skihopperne Clas Brede Bråthen til den norske avis Dagbladet.

»Det er forfærdeligt trist og vanskeligt at sætte ord på,« siger han, da avisen møder ham i lufthavnen i München.

»Værst er det for kvinderne, der har været tæt på Thea. Men hele miljøet omkring skihopperne er meget præget af det. Vi optagede af at hjælpe alt det, vi kan i denne her situation,« fortæller Clas Brede Bråthen, der har kendt Kleven og hendes familien gennem mange år.

Landstræner Alexander Stöckl fremstår også rystet, da Dagbladet møder ham i Oberstdorf før dennes uges skihop-konkurrence.

»At en udøver er død, er en trist besked at få. Hver enkelt skihopper må tackle det på sin egen måde. Nogle kendte hende godt, mens andre ikke kendte hende så godt. Jeg vil gerne takke skiforbundet for at hjælpe dem, der har haft brug for det,« siger han.

Thea Kleven var et stort talent, som Norge havde høje forventninger til ved vinter-OL i 2022. Hendes død kommer et par uger efter, at hun blev skadet ved et hop mod slutningen af november måned på løjpen i Lillehammer.