Forlovelsen afbrudt: Superstjerne tvunget til VM-afbud
Bruddet efter forlovelsen går nu ud over landsholdet, der må undvære deres altoverskyggende stjerne til EM.

Bruddet efter forlovelsen går nu ud over landsholdet, der må undvære deres altoverskyggende stjerne til EM.

Han tjener over 300 mio. kroner om året og er en superstjerne i Los Angeles, men livet er langt fra en dans på roser lige nu for Luka Doncic.
Lakers-stjernen er netop røget ud af NBA-slutspillet og kunne under andre omstændigheder se frem til en god sommerferie og så en VM-slutrunde - men ikke i år, hvor han i stedet må kæmpe for at se sine døtre.
Han og modellen Anamaria Goltes gik for nylig gået fra hinanden efter at have været forlovede, og nu er han tvunget til at droppe VM, hvis han vil have en chance for at få fællesforældremyndighed over børnene.
»Jeg elsker mine døtre mere end noget andet, og de vil altid komme først i mit liv. I mit arbejde for at få fælles forældremyndighed over mine døtre, har jeg været tvunget til at træffe en svær beslutning mellem at spille for det slovenske landshold og at være sammen med mine døtre denne sommer.«
»Desværre har det været ekstremt svært for mig at se dem i løbet af de sidste otte måneder.«
»Jeg har givet alt for at repræsentere Slovenien, og jeg er skuffet over, at jeg ikke vil kunne spille for mit land denne sommer. Men lige nu er mine døtre og mit ansvar som far min prioritet.«
I Slovenien er Doncic anset som en af de helt store ikoner inden for sportens verden og har i de seneste mange år kun været overgået i popularitet af cykel-fænomenet Tadej Pogacar.