Der er rift om billetterne til Taylor Swifts koncerter. 

Og lykkes det at få fingrene i dem, ville det være ærgerligt ikke at kunne se noget, når nu der er betalt mange penge for at kunne se den verdensberømte sangerinde. 

Netop det har fået fodboldspilleren Mason Cox til at komme med en undskyldning på Twitter til nogle af det 'Swifties', der har fået billet til samme koncert som ham. 

Mason Cox har nemlig sikret sig en plads til koncerten i Melbourne, men fordi han måler hele 211 centimeter, har han allerede nu skrevet undskyld til dem, der ender bag ham til koncerten. 

'Jeg vil meget gerne oprigtigt undskylde på forhånd til dem, der har billetter bag mig til Taylor Swift-koncerten. Jeg ved, I har betalt meget, men jeg er ligeglad. T. Swift er mere vigtig,' skriver AFL-spilleren. 

Et tweet, der har fået flere hundrede kommentarer, og flere spørger om Cox ikke lige kan afsløre, hvilke pladser han har fået. 

Mens det har gjort flere fans en smule bekymrede, kan andre godt se humoren i Mason Cox' besked. 

'Kom tidligt og tag en plads. Alle der kommer senere og ender bag dig … det er deres problem,' skriver en blandt andet, mens en anden joker med, at arrangøren burde markeret sædet bag fodboldspilleren som et med 'begrænset udsyn'. 

Taylor Swift er lige nu i gang med 'The Eras Tour', der sender hende verden rundt. Hun er startet i USA, inden hun rejser videre til Sydamerika, Australien og Asien. 

Efterfølgende går turen til Europa, men hun lægger ikke vejen forbi Danmark i denne omgang.