Amerikansk sport ser ud til at have fået et nyt brandvarmt kærestepar.

Det skriver flere forskellige amerikanske medier.

Angiveligt skulle skisportsstjernen Lindsey Vonn være blevet kæreste med NHL-stjernen P.K. Subban, der spiller for Nashville Predators.

Så sent som i søndags kunne man desuden se på hendes Instagram Story, at hun var til play-off-kamp i Nashville, hvor Colorado Avalanche blev sendt ud af slutspillet.

Endnu er forholdet ikke officielt, men ved en prisuddeling i sommer sagde P.K. Subban om Lindsey Voon:

»Vejret uden for er mere hot end Lindsey Vonn i dag - og det er ret hot,« sagde NHL-spilleren i forbindelse ESPY Awards. Øverst i artiklen kan du se Lindsey Vonn til årets Oscar-show

P. K. Subban spiller for Nashville Predators.
P. K. Subban spiller for Nashville Predators. Foto: Mike Ehrmann
Vis mere

Tidligere på året klagede hun ellers over ikke at have en kæreste.

I forbindelse med Valentines Dag lød det på Twitter.

»Så det er åbenbart Valentines Dag. Jeg har glemt alt om det, fordi jeg er til OL og fordi, jeg er single. Er der andre singler derude, som vil være min Valentine-date?« skrev Lindsey Vonn.

Senest har Lindsey Vonn været kæreste med NFL-træneren Kenan Smith, men deres forhold sluttede sidste år. Skisportsstjernen var i et længere forhold med golfspilleren Tiger Woods fra 2012-15, men sidste år dukkede nøgenbillede af parret op på nettet, fordi en hacker havde været inde i Lindsey Vonns telefon.

»Jeg tror ikke, at der er noget mere pinligt i verden. Hvorfor vil nogen gøre det?« har hun sagt om det.