Hun har et liv før og et liv efter ulykken.

Men stod det til den blot 21-årige Emilie Aaen, så var der én ting hun gerne ville ændre, når hun vender blikket to og et halvt år tilbage til fem skæbnesvangre dage i 2021, hvor hun mistede sit ben i en ulykke.

»Jeg ville aldrig nogensinde ønske, at de reddede mit ben. Hvis de havde reddet mit ben, er jeg sikker på, at jeg var kommet tilbage nu og bedt dem om at amputere det,« siger hun.

Den 1. februar 2021 fik Emilie Aaen amputeret sit venstreben lige over knæet efter en gymnastikulykke.

Foto: B.T.
Vis mere

En ulykke der ændrede Emilies liv radikalt – men som også har kastet hende ud i en ny verden, hun aldrig før ville have haft muligheden før.

For efter sin genoptræning og flere opfordringer fra familie, venner og bekendte begyndte 21-årige Emilie Aaen at løbetræne – og siden har hun ikke set sig tilbage.

I marts kastede hun sig ud et nyt eventyr. Para-atletik. Og til næste sommer ligger der et stort sportsevent og lurer i horisonten: De Paralympiske Lege.

»Hvis klassificeringen går godt, mon så ikke at det bliver et 'for real' mål,« griner Emilie Aaen. 

Hør Emilie Aaens rørende historie og vej mod De Paralympiske Lege i Paris i videoen øverst i artiklen.