Luca Corberi er blevet udelukket for al motorsport i 15 år efter sin voldelige opførsel ved sidste års verdensmester i gokart i Italien.

Det melder FIA ifølge Motorsport Magazine.

Italieneren var så rasende efter en kollision ved verdensmesterskaberne, at han valgte kaste sin ødelagte kofanger efter konkurrenten Paolo Ippolito.

Raseriet eskalerede yderligere, da Luca Corberi angreb Paolo Ippolito i kørergården og væltede ham ud hans gokart. Hele situationen kan ses i toppen af artiklen

Det internationale motorsportsforbund ville faktisk have Luca Corberi udelukket på livstid, men domstolen besluttede, at Corberi ‘fortjener en ny chance’ på grund af sin alder og erfaring.

Italieneren var 23 år, da han kortsluttede og gik amok på konkurrenten, og vil derfor først kunne vende tilbage til motorsporten igen, når han er 38 år gammel.

Luca Corberi og hans far har efterfølgende i en statement anerkendt straffen, og at ‘det smerter deres hjerter at se de samme billede, der deles i hvert hjørne af verden.’

Da pulsen havde lagt sig efter hans raserianfald til verdensmesterskaberne, annoncerede Luca Corberi selv, at det blev et farvel til motorsporten for nu.

»Jeg vil gerne sige undskyld til motorsporten for de ting, jeg har gjort. Ingen undskyldninger kan forklare, hvorfor jeg gjorde noget så forfærdeligt, det er noget, jeg aldrig har gjort i min karriere, og jeg håber virkelig aldrig, andre gør noget lignende fremover,« lød det i en statement fra Corberi.