Ulf Helgstrand har igennem 20 år været formand for Dansk Ride Forbund, men nu vælger han at tage orlov fra dags dato.

Det skriver Dansk Ride Forbund på sin hjemmeside.

Ulf Helgstrand har været formand siden 2003 og fik genvalg som formand i en periode på to år tilbage i april.

Valget op at gå på orlov er begrundet med, at der er opstået inhabilitet i sager med familiemæssige relationer til Ulf Helgstrand. Han tilbød selv at fratræde som formand.

Andreas Helgstrand.
Andreas Helgstrand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Efter samråd med bestyrelsen valgte Ulf Helgstrand dog at tage orlov for at give bestyrelsen arbejdsro.

Ulf Helgstrands søn, Andreas Helgstrand, er endt i flere skandalesager på det seneste. 

Den danske rytter og milliardærsøn har fået en påtale efter skjulte optagelser af TV 2, som skal bruges i en udgave af tv-programmet 'Operation X,' var en sådan karakter, at Dansk Ride Forbund konsulterede en dyrlæge.

Andreas Helgstrand har også fået taget en DM-medalje og modtaget en bøde for behandlingen af en hest med koliksymptomer, der i den forbindelse ikke var blevet godkendt af DRF's veterinærkonsulent.

Nu har sønnens skandalesager så også fået konsekvenser for faren Ulf Helgstrand.