Det store comeback ser ud til at kunne lykkes for Lindsey Vonn.

For efter sit skrækstyrt ved OL tidligere på året og en lang og slidsom genoptræning, er der nu positivt nyt for den amerikanske skiløber.

Lindsey Vonn har selv delt dette billede af sin alvorlige skade. Foto: Instagram/Lindsey Vonn

Hun er blevet udtaget til USAs alpine hold for 2026/2027-sæsonen, fremgår det af det amerikanske skiforbunds hjemmeside.

Det lyder her, at hun »fortsætter med at komme sig efter sin skader« og derfor er med i truppen, der i alt består af 49 atleter.

Lindsey Vonn kan altså dermed drømme om at vende tilbage på den helt store og stejle scene: Ved VM i Schweiz til februar næste år.

Til den tid vil hun være 42 år. Og det vil altså være cirka et år efter, at det gik så grueligt galt ved OL.

Lindsey Vonn styrter ved OL. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Her stillede hun i forvejen op med et ødelagt korsbånd, hvorefter hun styrtede voldsomt kun få sekunder inde i styrtløbet.

Med flere brud på det ene ben som resultat.

Efterfølgende var Lindsey Vonn gennem adskillige operationer, og man har siden kunnet følge hendes hårde genoptræning via Instagram.

Her har man i øvrigt også kunne se, at hun har fået en kæreste.