28. september 1969 er en historisk dato. Den dag lød startskuddet til det første Eremitageløb.
Når den tidligere verdensstjerne på 800 meter, Danmarks største atlet nogensinde, Wilson Kipketer, søndag den 10. oktober på slaget elleve fyrer pistolen af, er det 52. gang, 'familien Danmark' sendes gennem Dyrehaven.
I 2020 blev E-løbet aflyst på grund af covid-19. Gennem årene har ikke færre end 677.161 personer i alderen fire til 96 år gennemført løbet.
Forude venter 13,3 kilometer gennem skoven, vi alle kender og elsker. Danmarks smukkeste og mest berømte scene for et motionsløb.
Eremitageløbet er idræts- og kulturhistorie. Dronningen blandt motionsløb. Det startede motionsbevægelsen og er det stolte flagskib i en gigantisk flåde på knap 1.500 danske motionsløb om året.
Ideen til løbet fik lægen Peter Schnohr fra Københavns Idræts Forening og tandlægen og OL-skiløberen Svend W. Carlsen fra Københavns Skiklub efter at have deltaget i det 90 kilometer lange svenske skiløb Vasaløbet.
De gik i foråret 1969 til B.T. med et forslag, som reklame- og informationschef Werner Mårtensson ikke kunne sige nej til.
»Peter foreslog en distance på 25 kilometer. Jeg mente, at seks kilometer var nok. Vi endte med et kompromis. Det første Eremitageløb var på 12,1 kilometer,« har nu afdøde Werner Mårtensson fortalt om det historiske møde.
»Jeg husker chefredaktørens ansigt, da jeg fortalte, at vi havde indgået en aftale med to idrætsforeninger om at lave et motionsløb. Den idé troede han ikke på. Men det er jo gået godt.«
Når Peter Schnohr og Svend W. Carlsen valgte at gå til B.T., var det ikke kun, forbi avisen var en af de mest læste i Danmark og førende på sporten. Det vejede også tungt, at B.T.-journalisten Per Arboe-Rasmussen var den første herhjemme, der skrev om motion for hjertepatienter. Schnohrs hjertesag.
At løb skulle blive Danmarks største fritidsaktivitet, havde ingen drømt om i Eremitageløbets barndom.
»Den største sejr i 1969 var, at vi fik lov at løbe i Dyrehaven af skovrider A. Tage-Jensen. Dyrehaven har en plads i alle danskeres bevidsthed og er ikke en hvilken som helst skov,« siger Peter Schnohr.
Dyrehaven er et klenodie med de Thurahs ikoniske slot i centrum. Og med de 2.000 stykker hjortevildt som 'stjernerne' i en skov med syv millioner besøgende om året.
»Jægersborg Dyrehave er oprindelig anlagt som parforcejagtpark for kong Frederik 3. efter fransk forbillede. Hjortene har en historie som kongens jagtvildt. Det er et paradoks, at Dyrehaven har overlevet 350 år,« siger skovfoged og skytte Torben Christiansen, dyrenes talsmand.
»Den er ikke blevet kørt over af byudviklingen, men har bevaret sin ro, udstråling og naturkvalitet og blev i 2015 optaget på UNESCOs verdensarvliste.«
Eremitageløbet er først og fremmest et motionsløb. Et løb, der motiverer til motion for sundhed og velvære. Men det er også et løb, der tiltrækker eliten.
Mange af Danmarks største løbere gennem tiderne har kastet glans over festen. Legendariske Henrik Jørgensen har løbsrekorden hos mændene med 38.40 fra 1987, mens 19-årige Anna Emilie Møller i 2016 satte rekord hos kvinderne med 43.45.
Når løbet finder sted en uges tid inde i oktober, skyldes det hensynet til kronhjortenes brunst i september og dådyrenes brunst fra medio oktober.
I de fire første år var Eremitageløbet ironisk nok 'forbudt for børn'. Aldersgrænsen var 20 år. Fra 1973 til 1986 var den ti år, men derefter har der ikke været nogen aldersgrænse. Den yngste eremitageløber er fire år og den ældste 96 år.
