Et af USA's hotteste par er gået fra hinanden.

Forholdet mellem sportsstjernen Aaron Rodgers og skuespilleren Olivia er efter tre år slut.

Det skriver en stribe amerikanske medier. Hos People siger en kilde tæt på parret.

»De har i al fordragelighed afsluttet deres tre år lange forhold,« lyder det.

Desuden siger kilden, at de ’forbliver nære venner og ønsker ikke andet en godt for hinanden, når de skal videre i livet’.

Aaron Rodgers er en af de mest profilerede spillere i amerikansk fodbold, NFL. Her er han quarterback for Green Bay Packers og har én gang vundet Super Bowl, i 2011.

Olivia Munn har været med storfilmen ’X-Men: Apocalypse’ og har også kunnet ses i tv-serien ’The Newsroom’.

Meddelelsen om deres afsluttede forhold kommer kun få måneder efter, at der florerede rygter om, at de var blevet forlovede.

Det skete, fordi 36-årige Olivia Munn blev spottet med en stor ring på sin ringfinger.

Olivia Munn og Aaron Rodgers.
Olivia Munn og Aaron Rodgers. Foto: JUSTIN LANE
Vis mere

Aaron Rodgers og Olivia Munn.
Aaron Rodgers og Olivia Munn. Foto: ADRIAN SANCHEZ-GONZALEZ
Vis mere

Det var dog også i januar, at en anden historie om Rodgers-familien begyndte at fylde i de amerikanske medier. Her skrev flere medier om, at der den 33-årige Aaron Rodgers havde trukket sig fra sin familie.

Dengang sagde en kilde til US Weekly: »Da han fandt sammen med Olivia Munn, sagde hans familie til ham, at de ikke stolede på hende: At hun ikke var sammen med ham af de rigtige grunde. Det gjorde ham rasende, og han endte med at vælge Olivia frem for sin familie.«

Problemerne blev eksponeret i bedste sendetid, da quarterbackens lillebror, Jordan, optrådte i reality-tv-showet ’The Bachelorette’. Her sagde han til den kvindelige deltager i datingprogrammet, at hun ikke vil møde hans berømte storebror, hvis hun kom på besøg. Han havde ikke længere noget med sin familie at gøre, lød det.

Dengang lød det dog fra en kilde tæt på Aaron Rodgers til People: »Olivia har i virkeligheden ikke rigtigt noget med det at gøre. Det er ikke hendes problem. Aaron har aldrig ønsket, at problemerne kom ud i offentligheden. Han vil ordne holde det privat.«

Olivia Munn har igennem forholdet været fast tilskuer, når Aaron Rodgers har spillet hjemmekampe med Green Bay Packers.

Efter slutspils-exitet tidligere på året, lagde hun en varm hilsen til hele holdet ud på sin Instagram-profil.

»Jeg er så stolt af det her hold. De har kæmpet mod så meget modgang på på og uden for banen. Tak til dem, der har opmuntret og støttet med kun positiv energi. Det hjalp til til at nå så langt.«

For det første tolkede mange det som en bemærkning rettet mod Rodgers-familien. For det andet vakte det opmærksomhed, at Olivia Munn ’likede’ flere input i kommentar-feltet, der var kritiske over for Rodgers-familien.

Siden har Aaron Rodgers far, Ed Rodgers, i et interviwe med New York Times sagt.

»Berømthed kan forandre meget. Det er kompliceret… vi håber alle på det bedste. At lufte det beskidte vasketøj i al offentlighed var ikke noget, jeg har ønsket. Men det er godt, at det hele kommer frem.«