Jeg ved godt, at man ikke må løbe over for rødt, men jeg gjorde det alligevel.
Jeg havde ikke set politibilen. Langsomt kom den op på siden af mig, og betjenten på passagersædet rullede vinduet ned.
Fandens osse, tænkte jeg.
”Hej, Peter,” sagde betjenten med et stort smil. Så genkendte jeg Bettina Romer.
”Det gør du aldrig mere, vel. Men nu jeg har dig. Tror du, jeg kan blive efteranmeldt til Eremitageløbet?”
Ja, mon ikke. Bettina blev efteranmeldt og vandt. For anden gang. Det var i 2000. Syv år efter hendes første sejr.
Jeg kom til at tænke på vores møde for 18 år siden på Kongevejen i Lyngby, da jeg læste, at hun var død. Bettina Romer døde af kræft i en alder af blot 53 år.
Bettina havde været væk fra topatletik i nogle år inden sit comeback i Dyrehaven. Pausen havde hun brugt til at få to børn. Den yngste, Signe, var ét år, da Bettina for anden gang kunne lade sig krone som skovens dronning.
Hendes første sejr i Dyrehaven var i E-løbets 25 års jubilæumsløb i 1993 kort efter VM i Stuttgart, hvor hun var tæt på en finale på 1.500 meter. Hun var en fighter af Guds nåde. I første halvdel af 90’erne havde hun sin storhedstid med danske mesterskaber på 800, 1.500 og 3.000 meter.
Den mandlige vinder i de to E-løb, Bettina Romer triumferede i, var i begge tilfælde Carsten Jørgensen. Han vandt sin største af seks sejre i 1993 og den sidste i 2000.
