Tidligst fra 2024 vil det være muligt at få DM-ugen til at løbe økonomisk rundt, mener DIF's direktør.
Synligheden bliver større og tilskuerne flere for mange idrætter, når de fra torsdag samles i det første forsøg på at afvikle en DM-uge.
Her er der danmarksmesterskaber i 52 forskellige sportsgrene, og mens der ifølge Danmarks Idrætsforbunds (DIF) direktør, Morten Mølholm Hansen, er mange fordele ved den fælles begivenhed, forventer han ingen økonomiske gevinster de første år.
- På nuværende tidspunkt er det noget, vi investerer i for at bygge det op. Så skal det selvfølgelig være selvbærende på sigt. Men for os er det også en del af vores naturlige virksomhed at hjælpe vores forbund og idrætsgrene til mere opmærksomhed.
- Vi håber, at DM-ugen gradvist bliver selvbærende fra år tre og fremefter, siger han.
I DM-ugen skal der findes mestre inden for større sportsgrene som cykling, atletik og svømning, men også mindre idrætter som krolf, stand up paddle og wakeboard er med for at forstærke deres synlighed.
Der er lagt et budget på ti millioner kroner, som DIF og værtsbyen Aalborg i fællesskab lægger i det såkaldte "mini-OL".
Tilskuerne skal ikke betale for at overvære de forskellige konkurrencer, men den større opmærksomhed kan fremover gøre det nemmere for specialforbundene at skaffe sponsorer, mener Mølholm.
Også næste år er Aalborg vært for sportsbegivenheden, men fremover forventer DIF, at der bliver større rift om det.
- Der er stor interesse i at ville afholde det i 2024 fra værtsbyernes side. Derfor har jeg en stor formodning om, at det vil være muligt at få skabt noget selvbærende økonomi i det, siger Morten Mølholm.
Der skal uddeles over 180 medaljesæt i DM-ugen, som officielt begynder torsdag og slutter på søndag.
/ritzau/
