Emily Bridges og Lia Thomas. To navne, der ikke umiddelbart springer i øjnene

Men det er navnene på to idrætsudøvere, der har været med til at sætte kønsdebatten på dagsordenen. I hvert fald i Storbritannien og USA.

For i Danmark er der ikke kendskab til mange atleter, der identificerer sig med andet end de to binære kønsforestillinger mand og kvinde.

Det skyldes dog ikke, at de ikke eksisterer.

Den amerikanske transkønnede svømmer Lia Thomas. »Lige præcis Lia er et rigtig godt eksempel på, hvordan en unfair fordel, ser ud,« fortæller Rikke Rønholt.
Den amerikanske transkønnede svømmer Lia Thomas. »Lige præcis Lia er et rigtig godt eksempel på, hvordan en unfair fordel, ser ud,« fortæller Rikke Rønholt. Foto: Brett Davis
Vis mere

»Idrætten har holdt fast i det super binære verdenssystem, og den er slet ikke gearet til at deale med, at der findes noget midt imellem,« fortæller Rikke Rønholt, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund, DIF.

»Der er mange, der vælger idrættens fællesskab fra, fordi de ikke kan rumme, at man 'maler uden for pladen',« siger hun og fortsætter:

»Idrætten er et af de mest konservative og traditionsbundne steder i samfundet. Så vi er lidt, som vi altid har været. Men nu har verden forandret sig, og vi har ikke forandret os med.«

Det skal en rapport fra Rikke Rønholt og DIF lave om på, så idrætten i Danmark i højere grad bliver inkluderende over for andre køn end de binære.

Rikke Rønholt er en af hovedpersonerne bag DIFs rapport 'Inklusion af Transkønnede, interkønnede og non-binære i idrætten'.
Rikke Rønholt er en af hovedpersonerne bag DIFs rapport 'Inklusion af Transkønnede, interkønnede og non-binære i idrætten'. Foto: Celina Dahl
Vis mere

»Vores udgangspunkt er ikke, at atleterne skal ekskluderes. Vores udgangspunkt er at prøve at finde løsninger, der fungerer, men som selvfølgelig ikke fungerer på bekostning af kvindelige atleter,« fortæller Rikke Rønholt.

Det er nemlig ændringen fra mand til kvinde, der skaber debat, som tilfældet er med både Emily Bridges og Lia Thomas, hvor fysiologiske forskelle giver dem en konkurrencemæssig fordel.

For Rikke Rønholt og DIF er det altafgørende, at fordelen ikke går imod den symbolværdi, idrætten har.

»Vi vægter den fair konkurrence, der er vores eksistensgrundlag. Hvis vi ikke kan beskytte det princip, så mister vi folks interesse,« siger Rikke Rønholt og fortsætter:

Rikke Rønholt (tv) kommer selv fra sportsverdenen. »Hvis jeg skulle have løbet mod Wilson Kipketer, så havde det ikke været særlig sjovt - hverken at kigge på eller for nogen af os. Det er ikke en konkurrence, som på nogen måde er relevant, så derfor har vi brug for de kategorier, vi har,« fortæller hun.
Rikke Rønholt (tv) kommer selv fra sportsverdenen. »Hvis jeg skulle have løbet mod Wilson Kipketer, så havde det ikke været særlig sjovt - hverken at kigge på eller for nogen af os. Det er ikke en konkurrence, som på nogen måde er relevant, så derfor har vi brug for de kategorier, vi har,« fortæller hun. Foto: SVEN NACKSTRAND
Vis mere

»Kvindekategorien blev designet til at anerkende exceptionelle kvindelige atleter, og der er jo ingen af vores topkvinder, som ville have en karriere, eller som vi overhovedet ville kende til, hvis de skulle have kæmpet mod mændene.«

Men selvom Rikke Rønholt mener, at kvindekategorien er nødvendig i idrætten, så er der behov for en ændring, der kan inkludere nye kønsidentiteter.

»Det vil være meget nemmere for dem at være i verden, hvis det bare var helt naturligt. Hvis der var mere end to kasser, man kunne være i,« slutter hun.