Michael Laudrups vinfirma har øget overskuddet i 2016/17. Det på trods af tab på kunder og en gevaldig regning til staten i form af moms og afgifter.

Det viser regnskabet, der netop er offentliggjort via Erhvervsstyrelsen.

»Det seneste regnskabsår har fortsat den tilfredsstillende trend fra de senere år,« hvor Laudrup Vin & Gastronomi i det foregående år har opnået et overskud på 0,9 millioner kroner, anføres det i regnskabet.

Det er over 100.000 kroner mere end året før. Driftsresultatet er da også øget pænt, på trods af at omsætningen er mere eller mindre uforandret. Det er resultatet af, at det er arbejdet med at gøre butikken mere rentabel.

»Vi har fortsat trimmet og tilpasset sortimentet med fokus på øget salg af 'fast runners' og eliminering af 'slow movers'. Men også øget sortimentet, så vi i dag har import af godt 1400 forskellige vine og gastronomi fra hele verden,« skriver Laudrup Vinimport i sit regnskab.

Laudrup Vinimport er ejet af fodboldstjernen Michael Laudrup og partneren Per Christensen Buhl i fællesskab.

Mens de kan dele overskuddet mellem sig, kan også staten glæde sig over forrentningen, der sælger vin og specialiteter.

Ud over 25 procent moms og importtold er der betalt 6,5 millioner kroner for vin-, øl-, spiritus-, emballage-, mandel-, chokolade- og andre afgifter, pant med mere til den danske stat, som er pålagt vore kunder, skriver selskabet.

I regnskabet glæder ejerne sig over en fortsat solid kundebase både i form af restauranter, hoteller, private og selskaber.

Nogle kunder har dog været mindre gode, og resultatet kunne have været endnu bedre.

»Vi har også måtte konstatere et par urimelige tab på debitorer og fordobling af kurstab på valuta, som ødelægger helhedsbilledet,« noterer selskabets sig.

/ritzau/