Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen og hans hold, Carolina Hurricanes, har natten til lørdag spillet sig videre til Stanley Cup-finalen.

Det skete ved et brag af en målfest mod Montreal Canadiens, der endte 6-1 til Carolina.

I serien blev der spillet i et bedst-ud-af-syv-format, og med fire ud af fem sejre i de fem første kampe vandt Carolina Hurricanes serien.

Foruden Frederik Andersen var også danske Nikolaj Ehlers på isen for Carolina natten til lørdag.

Ehlers bidrog med en assist i kampens anden periode, mens Andersen lukkede et enkelt mål ind, hvilket sikrede ham en redningsprocent på 95.

I finaleserien venter Vegas Golden Knights, der har danske Jonas Røndbjerg på holdet. Vegas vandt tidligere på ugen sin serie over Colorado Avalanche 4-0.

/ritzau/