VM-vinderen Stinna Tange oprettede en meget omtalt Tinder-profil, da hun blev single for halvandet år siden, og mændene stod straks i kø.

Tilbuddene til dressurrytteren var så mange, at profilen nu er sat på pause – og det er der en bestemt grund til.

»Jeg kunne ikke overskue alle henvendelserne i et år, hvor jeg skal have fokus på OL i Tokyo til sommer. Jeg synes, man skal bruge den tid, som mennesker kræver, og den har jeg ikke i det her år, hvor min karriere kommer i første række,« siger hun til B.T.

26-årige Stinna Tange er født uden ben, men hun har masser af overskud og laver sjov med sit handicap – også på Tinder.

26-årige Stinna Tange.
26-årige Stinna Tange.
Vis mere

'Held og lykke med at feje benene væk under mig,' var hendes profiltekst således på den populære datingapp.

VM-vinderen har lige nu fokus på kvalifikationen til Tokyo, og hvis det lykkes, har hun et meget klart mål for De Paralympiske Lege i Japan, der begynder 23. juli.

»Jeg vil rigtig gerne vinde OL-guld, og jeg synes ligeledes, mine muligheder er gode. Jeg rider på en ny hest, og det fungerer endnu bedre, end det gjorde med den gamle, og det virker nemmere end ved VM.«

Stinna Tange har tidligere luftet tanken om et karrierestop, men hun understreger, at hun har fået lysten tilbage. Dressurrytteren er meget klar til at kvalificere sig til Tokyo. Det skal hun i marts eller april, hvis covid-19 tillader det.

Her ses Tinder-beskrivelsen.
Her ses Tinder-beskrivelsen.
Vis mere

Imens er der fuld fart på privatlivet. Da hun var i et forhold, boede Stinna Tange i Jylland, men hun er siden flyttet til Odense. Ved siden af sporten studerer hun på Syddansk Universitet med engelsk som hovedfag. Hvis alt går efter planen, bliver hun bachelor til sommer – med eller uden kæreste.

Hvad var dit formål med Tinder, da du oprettede en profil?

»Når man kommer ud af et langt forhold, vil man gerne se, om man stadig er attraktiv. Så det var nok første formål, og så var det at søge såvel seriøse som useriøse forhold og se, hvad der rørte sig på markedet. Lidt ligesom alle andre, der bruger Tinder, tror jeg.«

Stinna Tange tilføjer, at hun nåede at have en aktiv Tinder-profil i omkring et års tid. Det har endnu ikke kastet et seriøst forhold af sig. Den 26-årige dressurrytter har haft en fremragende karriere, hvor hun både har vundet EM og VM, og nu er sigtekornet så indstillet på Para-OL i Japan til sommer.

Foto: Henning Bagger
Vis mere