Dansk tv-vært afviser tilbud: 'Jeg ville være svær at hive væk'
Jakob Kjeldbjerg slår fast – han skal ingen steder.

Jakob Kjeldbjerg slår fast – han skal ingen steder.

De kan godt glemme det.
TV 2, DR, Eurosport, Disney og hvad de ellers hedder.
For Jakob Kjeldbjergs tv-hjerte banker kun for Viaplay og 'Robinson Ekspeditionen'.
Der skal i hvert fald nogle ekstraordinære tilbud på bordet, før det overhovedet kunne blive aktuelt for den populære vært at skifte job.
Ikke engang inden for sportens verden er der noget, der lige nu frister den tidligere Chelsea-spiller.
Det slår han fast i et interview med B.T.

»Folk ved godt, jeg er glad for at være på Viaplay, hvor jeg har været siden 1998,« lyder fra Jakob Kjeldbjerg, inden han fortsætter:
»Så jeg tror, de fleste tænker: 'Det er nok ikke umagen værd'. Jeg ville også være meget svær at hive væk fra det, jeg laver nu. Det må jeg bare sige.«
Du savner ikke at dække sport?
»Nej, det gør jeg ikke. Jeg gjorde det jo fra 1998 til 2004, da jeg blandt andet lavede 'Onside'. Og det var en fed tid.«
Det er dog alligevel nogen, som en gang imellem lægger en føler ud hos den tidligere landsholdsspiller.
Men de bliver altså hurtigt afvist.
Der er da nogen, der lige hører indimellem. Men i forhold til mit nuværende job har jeg det sådan: If it ain't broken, don't fix it,« afslutter han.
Jakob Kjeldbjerg har i øvrigt netop rundet 20 års jubilæum i Frankrig sammen med sin hustru.
Men der er faktisk én ting, der kan lokke ham hjem til Danmark i fremtiden.
Læs mere om det LIGE HER.