Turbulent, modgang og en guldmedalje ved VM.
Det opsummerer Maja Alms år. Et år, hvor hun har været hårdt ramt. Det vender vi tilbage til.
Først vender vi blikket mod 4. august, hvor hun kunne træde øverst på skamlen og kalde sig verdensmester på sprintdistancen i orienteringsløb. For fjerde år i træk.
»Når jeg kigger tilbage, er det vanvittigt, det kunne ske. Det var virkelig et rørende øjeblik. Jeg var den sidste, der skulle på skamlen, og de skulle til at sige mit navn. Jeg var virkelig rørt. Da de skulle spille nationalsangen, tænkte jeg 'nu går det helt galt, jeg kan ikke holde tårerne inde', fordi det var så rørende med alt det, jeg havde været igennem. Så spiller de den forkerte nationalsang. De spillede 'Kong Christian' i stedet. Så det blev lidt mere komisk, end det var rørende, men det var også okay,« griner Maja Alm, der er nomineret til B.T. Guld.
Guldmedalje-turen startede skidt. Maja Alm var ved at støde sammen med en anden løber, en bil var ved at bakke ind i hende, og så lavede hun fejl i starten og tabte tid.
Følelsen var dårlig undervejs, og eneste fokus var at læse kortet, holde sig til planen og hente de tabte sekunder. Det lykkedes. Og hun kunne knap tro sine egne ører, da hendes navn blev råbt i højttaleren.
»Jeg blev virkelig stolt, fordi så meget er gået imod mig. At jeg alligevel lykkes med at tro på mig selv og fokusere på mig selv, at det var nok. Det var virkelig en 'ud af kroppen-følelse'. Det er let nok at præstere godt, når det hele går, som det skal, og man har selvtillid. Men når alle inklusive en selv er i tvivl om, hvad man kan, fordi jeg ikke har haft nogen konkurrence, hvor jeg kunne få noget bekræftelse på, at formen var okay, er det virkelig svært,« siger Maja Alm.
Hendes år har ikke været let. I foråret slog hun knæet kraftigt to gange, så blev hun syg, og efterfølgende fik hun en inflammation i benet. Det gjorde, hun ikke kunne løbe ordentligt op til VM.
»Det er første år, jeg virkelig har været plaget af meget. Det har været rigtig svært at navigere i. Det gør også bare, at jeg er endnu mere stolt af, at jeg lykkedes med det, jeg havde drømt om,« siger Maja Alm.
Og året har været udfordrende for hende.
»Det har været rigtig svært at håndtere. Den selvsikkerhed, jeg plejer at gå ind til et mesterskab med, er, at jeg altid ved, jeg løfter mig meget den sidste periode frem mod VM. Når man så pludselig står og ikke kan træne der og i forvejen ikke har vist særlig stor styrke op til, kommer der rigtig mange tvivlstanker,« siger Maja Alm.
Sammen med en sportspsykolog lagde hun en VM-plan. Hun skulle konkurrere med sig selv og få det bedste ud af det. En plan, der virkede. Ud over guldet på sprintdistancen tog hun sølv på langdistance. Men symbolsk for hendes år gik det ikke smertefrit. Hun fik hjernerystelse.
Undervejs i løbet hamrede hun næsen mod en gren, da hun kiggede på sit kort. Maja Alm fløj i gulvet, som 'man ser det i tegneserier', men gennemførte. Fyldt med adrenalin løb hun i mål, men set i bakspejlet lavede hun nogle mærkelige fejl.
»Det var først, da jeg kom i mål, det ramte. Vi havde en køretur hjem på hotellet. Det var på fem minutter og på asfalt hele vejen, men det var, som om jeg havde den vildeste køresyge. Det hele kørte rundt. Jeg kunne mærke, der var et eller andet helt galt,« siger Maja Alm, der i fire uger intet måtte.
Hun er dog i dag på toppen og klar til det nye sår. For nu kommer der mere fokus på atletik, som hun forsøger at kvalificere sig til VM i. Det betyder, at VM i orientering næste år er valgt fra.
»Da vi aftalte, jeg ikke skulle løbe og ikke forsvare langdistancesølvmedaljen, var det med tårer i øjnene. Det var hårdt at vide, at jeg var på toppen af mit sportsår. Jeg vidste, jeg måske kunne tage guld, men jeg bliver nødt til at vælge noget fra. Ellers knækker jeg nakken. Det var en hård beslutning, men jeg kan også mærke nu, at det giver mig rigtig meget motivation at være i et miljø, hvor jeg kan prøve nogle nye ting,« siger Maja Alm.
Hun ser frem til, at det nu gælder det større perspektiv, hvor hun skal træne året rundt for at forbedre sig.
»Jeg er den lidt uerfarne og ved ikke, om jeg når mit mål, selvom jeg gør alt, hvad jeg kan. Jeg synes, det er en fed mulighed for at prøve at skifte sport og prøve noget andet,« siger Maja Alm.
