Et drillende knæ har sat Michael Maze tilbage i sin kamp for at nå OL i Tokyo 2020. Dog er en af Danmarks bedste bordtennisspillere fortrøstningsfuld.

Det var for et år siden, at den danske bordtennisstjerne Michael Maze meddelte sit comeback til den sport, han har været en del af, siden han var barn.

Udover en comeback-melding meddelte Michael Maze det klare mål med sit comeback. Nemlig OL i Tokyo i 2020.

Og nu her, et år senere, giver Michael Maze status på, hvordan vejen mod OL forløber.

Gokart Mini Le Mans event hos Power Racing i Herlev med mulig deltagelse af kendte som Kevin Magnussen og Michael Maze og Peter Schmeichel mfl, Michael Maze med hjelmhue.
Gokart Mini Le Mans event hos Power Racing i Herlev med mulig deltagelse af kendte som Kevin Magnussen og Michael Maze og Peter Schmeichel mfl, Michael Maze med hjelmhue. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Det går egentlig okay. Jeg har fået et lille tilbagefald her forleden. Jeg har et dumt knæ, der brokker sig lidt. Men ellers går det planmæssigt,« fortæller Michael Maze til B.T.

Hvad er det præcist, der driller med knæet?

»Når, jamen der er stort ikke mere brusk tilbage i knæet, og det er mit ømme punkt. En gang imellem sker der det, at jeg måske giver den lidt for meget til træning, som gør, at jeg må tage den mere med ro efterfølgende. Det er selvfølgelig frustrerende.«

»Men jeg må også bare erkende, at jeg ikke længere kan træne fem gange om ugen og spille kamp hver weekend. Den holder sgu ikke. Nu handler det primært om at træne op til nogle større ting og dermed være forberedt på det.«

Michael Maze stoppede ellers sin karriere i 2016 - sidste år vendte han tilbage.
Michael Maze stoppede ellers sin karriere i 2016 - sidste år vendte han tilbage. Foto: CLAUS FISKER
Vis mere

Da Michael Maze retur til bordtennis var det med en klar prioritering.

Fysikken skulle have førsteprioritet, glæden andenprioritet og resultaterne skulle prioriteres på en tredjeplads. For efter fem knæoperationer ved Michael Maze, at restitution for ham er altafgørende.

»Det er vigtigt for mig at hvile, og det er det, jeg skal fokusere på. Jeg tror, at når der er nogle større ting foran næsen på en, så har man svært ved at slå bremsen i. Og derfor kommer jeg muligvis til at træne på det stadie, jeg gjorde engang, og det betaler jeg regningen for lige nu, kan man sige.«

Selvom det hurtigt kan lyde trist, understreger Michael Maze, at han har det rigtig godt med at være tilbage.

Gokart Mini Le Mans event hos Power Racing i Herlev med mulig deltagelse af kendte som Kevin Magnussen og Michael Maze og Peter Schmeichel mfl. Team Blue med Michael Maze, Guenther Steiner, Peter Schmeichel og Kevin Magnussen.
Gokart Mini Le Mans event hos Power Racing i Herlev med mulig deltagelse af kendte som Kevin Magnussen og Michael Maze og Peter Schmeichel mfl. Team Blue med Michael Maze, Guenther Steiner, Peter Schmeichel og Kevin Magnussen. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

»Det er det, jeg ønsker at lave,« lyder det kort og prompte.

Og OL - ja, det er stadig målet og drømmen for den 37-årige bordtennisspiller.

»Det vil det altid være. Det er klart, at måske er jeg i kapløb med tiden. Nu er der efterhånden ikke så længe til - særligt når man stort set kommer fra start af, som jeg gjorde for et år siden. Men det er helt klart stadig mit mål at komme til OL.«

Er du fortrøstningfuld?

Michael Maze under OL i London 2012.
Michael Maze under OL i London 2012. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

«Ja, det er jeg. Helt sikkert,« lyder en optimistisk Michael Maze.

Hvis det lykkedes for Michael Maze at kvalificere sig til OL om halvandet år, bliver det hans femte af slagsen.

Michael Maze deltog senest ved OL i London i 2012, hvor han nåede kvartfinalen i single. Hans bedste resultat ved OL er en bronzemedalje sammen med Finn Tugwell i herredouble i 2004 i Athen.

Derudover i karrieren har Michael Maze vundet EM-guld i single i 2009, og ved VM i 2005 fik han bronze. Samme år var han med til at sikre guld i hold-EM for herrer til Danmark sammen med Allan Bentsen og Finn Tugwell. De slog Østrig i finalen.