»Det holder jeg meget privat.«
Pernille Blume var ikke meget for at snakke om sit kærlighedsliv, da hun lørdag aften mødte pressen på den gyldne løber til 'Sport 2025' i Herning.
Her blev hun nemlig spurgt ind til, om der er noget nyt på kærestefronten.
Det svarede hun dog aldrig på. I stedet kom hun med et kryptisk svar:
»Men jeg er meget glad,« sagde OL-guldvinderen med et smil.
Mystikken omkring Pernille Blumes kærlighedsliv har de senere år vokset sig større og større.

For i 2021 gik hun og den franske topsvømmer Florent Manaudou nemlig ud med nyheden om, at de skulle giftes.
Men tiden gik, og der kom ingen bryllupsnyheder fra det dygtige svømmepar.
Og i efteråret 2023 lagde flere mærke til, at parret pludselig havde slettet alle Instagram-opslag med hinanden – deriblandt annonceringen af forlovelsen.
Der kom dog ingen officielle meldinger fra hverken danskeren eller franskmanden.
Og i 2024 kunne Manaudous mange følgere på Instagram så se, at han pludselig delte en video på Instagram, hvor han kyssede en ny kvinde.
Hverken Pernille Blume eller franskmanden har nogensinde bekræftet bruddet.
Den danske svømmestjerne skal lørdag aften uddele prisen 'Årets Sportsnavn' ved det storslåede DR-show i Herning.
Du kan følge hele showet live på bt.dk fra klokken 20.30.
