Bekim Christensen var kendt som en solid hjælperytter hos Team CSC i 00erne - som 43-årig vil han være en af verdens bedste triatleter.

Han ved det godt, den senede mand, der prøver at skrue tiden tilbage og jagter en form, der matcher den, som han kunne leve af som cykelrytter i midten af sidste årti. Det var dengang, han trådte pedalerne rundt som værdsat vandbærer på Team CSC.

Det er lidt specielt, at han nu i en alder af 43 år har gjort det til sin levevej at forsøge at blive en af verdens bedste triatleter og deltage i Hawaii Ironman til efteråret.

Grundlæggende handler ambitionen om at finde tilbage til sig selv. At finde en tilstand, hvor der er balance i krop og sind, og hvor glæden sætter kursen.

»For et par år siden blev jeg skilt. Så begyndte jeg at tænke over tilværelsen og prøvede at finde ud af, hvad der gør mig glad. Du kan godt kalde det en midtvejskrise, men jeg fandt ud af, at det var sport, der gør mig glad, og jeg fandt ud af, at det var den verden, jeg skulle tilbage til.«

Men inden Bekim Christensen gjorde status og valgte at vende tilbage til en verden med sport, er det værd at kigge på, hvad der var gået forud. I begyndelsen af 90erne slog han igennem sammen med jævnaldrende ungdomsryttere som Michael Skelde og Tayeb Braikia.

»Dengang fik jeg målt mit kondital til over 80. Lægerne jublede, for det var lidt specielt at være i klub 80. Jeg har stadig et kondital på 80. Jeg er bare i en anderledes form i dag, jeg er ikke så eksplosiv, som jeg var dengang,« husker Bekim Christensen.

Siden fulgte en karriere som professionel cykelrytter. Først hos det beskedne tyske hold EC Beyer, hvor lønnen var på niveau med en dansk SU, og hvor han vandt en etape i det hedengangne Tour of Rhodos.

Herfra skiftede han til Team Coast, det ambitiøse tyske hold, der blev finansieret af tøjmillionæren Günther Dahms. En levemand, der excellerede i løfter, han havde svært ved at holde, og her måtte Bekim Christensen, der blandt andre også blev holdkammerater med Frank Høj og Lars Michaelsen, også affinde sig med, at lønnen kom højest uregelmæssigt, indtil den slet ikke kom længere, og Coast lukkede i foråret 2003, hvor Jan Ullrich ellers var hentet ind som holdets nye megastjerne.

Mens en stor del af rytterne fortsatte med Ullrich over på det nye Team Bianchi, fik Bekim Christensen chancen hos Bjarne Riis på Team CSC. Den slidstærke rytter imponerede sin nye arbejdsgiver i en sådan grad, at han kom med, da der blev sat hold til Tour de France og til sensommerens spanske Vuelta.

»Jeg havde en vanvittig god sæson i 2003, hvor jeg både kørte Tour og Vuelta, inden jeg også endte med at blive udtaget til VM. Året efter fik jeg vejrtrækningsproblemer, og jeg var småsyg hele året. Måske var det stress. Man er under et vanvittigt pres som cykelrytter på det niveau. Til sidst valgte jeg at sige stop. Nu gjaldt det familien. Mens de fleste danske ryttere havde familien med i udlandet, boede min kone og mine børn derhjemme.«

Bekim Christensen i CSC-trøjen under Tour de France tilbage i 2003 Vis mere

Hjemme i Horsens uddannede den pensionerede pengerytter sig til elektriker, og i fritiden fandt han ud af, at han også var en ganske habil løber. Karrieren voksede, og på et tidspunkt endte han som afdelingsleder. Men noget var ikke helt rigtigt.

»Jeg arbejdede 70-80 timer om ugen, og som mellemleder fik jeg tæsk fra alle sider - kunder, chefer, medarbejdere,« husker Christensen om tiden, før han besluttede at satse 100 procent på triatlonsporten.

Når man tidligere har kunnet køre på niveau med verdens bedste cykelryttere og samtidig havde vist et talent for at løbe, lå triatlonsporten lige for, tænkte Christensen.

»Hvor svært kunne det så være at svømme?, tænkte jeg.«

»Det var rigtigt svært, og det har været hårdt - også at bevare troen på, at jeg nok skulle kunne lære det. Men nu kan jeg efterhånden træne med førsteholdet i Horsens Svømmeklub. Jeg kan ikke svømme fra dem, men jeg falder ikke igennem længere,« konstaterer den genfødte cykelrytter med et selvironisk grin.

De seneste år har han arbejdet målbevidst på at komme tilbage i form, og det er lykkedes. Nu har han med sponsorers hjælp også fået økonomi til at finansiere et år, hvor han lever som professionel triatlet.

»Jeg har været fuldtidsprofessionel i en måned, og målet er, at jeg i år skal op i top 50 i verden og kvalificere mig til Ironman på Hawaii til efteråret. Ikke som aldersgruppe-triatlet, men i åben konkurrence.«

Sidst i januar tager den 43-årige triatlet så afsted på en måneds træningslejr i Spanien. Det er forberedelse til årets første store prøve, Ironman i Sydafrika 2. april.

»Jeg tager til Sydafrika i tre uger op til konkurrencen for at forberede mig bedst muligt. Det er et af årets første store stævner med mange præmiepenge, så jeg ved, at der kommer et stærkt felt. Men på en god dag er målsætningen at kunne være med fremme blandt de forreste.«

I løbet af træningen er cyklingen blevet prioriteret ned, men det bliver der lavet om på nu.

»Jeg har ikke haft så stort fokus på cyklingen, men det får jeg nu. Jeg bliver aldrig en rigtig god svømmer, og jeg regner med et tidstab på omkring otte minutter. Men til gengæld burde jeg kunne indhente en del på cyklingen. Nu kommer jeg til at køre rigtigt mange kilometer igen, så jeg kan finde tilbage på mit gamle niveau.«.

Ud over sin egen træning finder Bekim Christensen også glæden i at holde andre til ilden.

»Jeg holder foredrag om motivation, og jeg træner nogle andre atleter. Det er meget givende, for de sætter pris på den erfaring, jeg har, og jeg kan mærke den glæde, som de får gennem sporten.«

Men kan det overhovedet lade sig gøre at vende tilbage til topniveauet i en alder af 43?

»Langdistance-triatlon er en sportsgren, hvor alder ikke betyder så meget. Det gode ved triatlon er, at man kommer hele kroppen rundt, og at det ikke belaster leddene særligt hårdt. Det er selvfølgelig ikke sundt at lave en Ironman, men det gør man jo kun nogle få gange i løbet af året. Lige nu går det godt, og jeg føler mig ikke mere slidt, end da jeg var cykelrytter. Det her er første skridt af min drøm, og jeg glæder mig til at se, hvad kroppen vil være med til, når det gælder.«.

Rasmus Henning: 'Det lyder ambitiøst'

Den tidligere top-triatlet, Rasmus Henning, forudser, at den tidligere top-cykelrytter får svært ved at realisere drømmen om Hawaii Ironman. Arkivfoto. Vis mere

En af Danmarks bedste triatleter gennem tiden, Rasmus Henning, ønsker Bekim Christensen al mulig held og lykke med projektet, men han forudser, at den tidligere top-cykelrytter får svært ved at realisere drømmen om Hawaii Ironman.

»Hatten af for hans vilje og hans ambitioner. Men man skal passe på med at undervurdere, hvad det kræver,« siger Henning, der med en baggrund som konkurrencesvømmer selv fik en lang og succesrig triatlet-karriere med flere internationale mesterskaber og en femteplads ved Ironman Hawaii i 2009.

»Det er nødvendigt med stor stabilitet over en hel sæson, og det kræver nok tre fulde og to halve Ironman undervejs for at samle point sammen. Og så må han ikke blive skadet.«

»Han skal nok kunne gennemføre Ironman i København i en tid på omkring 8.15-20 for at kunne kvalificere sig. Jeg vil nødigt afskrive ham på forhånd, men det lyder meget ambitiøst,« konstaterer 41-årige Henning, der selv stoppede sin karriere på topplan i 2012.