Når New York Knicks 17. januar møder Washington Wizard i en NBA-kamp i London, får de ikke deres tyrkiske stjerne Enes Kanter i aktion.

Således tør han ikke rejse fra USA til England, da han frygter at blive dræbt.

»Det er sørgeligt, men jeg tager altså ikke med på grund af den vanvittige tyrkiske præsident,« sagde han ifølge det amerikanske nyhedsmedie ESPN, efter New York Knights fredag aften havde besejret Los Angeles Lakers 119-112, og tilføjede:

»Der er en risiko for, at jeg bliver slået ihjel. Derfor har jeg aftalt med min klubledelse, at det er bedst, jeg bliver hjemme.«

Foto: TANNEN MAURY
Vis mere

At han føler sig truet på livet skyldes, at han er efterlyst i Tyrkiet, hvor der er udsendt en arrestordre på ham, da han støtter Fethullah Gülen, som stod bag et mislykket kupforsøg i Tyrkiet.

»De (tyrkerne, red.) har masser af spioner, så jeg kan blive dræbt meget let, hvilket vil være en forfærdelig situation,« citeres Enes Kanter for at sige.

Han udtalte sig i 2016 i mindre pæne vendinger om Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, efter en bombe var eksploderet i Ankara og den tyrkiske regering efterfølgende bekendtgjorde, at hans far angiveligt skulle være del af en terrorcelle.

I øvrigt vil Enes Kanter slet ikke have mulighed for at rejse fra USA til England, eftersom hans tyrkiske pas for to år siden blev erklæret ugyldigt, mens han under en mellemlanding stod i en lufthavn i Rumæninens hovedstad, Bukarest.

Enes Kanter på kant med Giannis Antetokounmpo i en NBA-kamp.
Enes Kanter på kant med Giannis Antetokounmpo i en NBA-kamp. Foto: TANNEN MAURY
Vis mere

Det betyder, at han i øjeblikket kun har mulighed for at rejse i USA og Canada.

26-årige Enes Kanter kom i 2011 til NBA efter et par sæsoner i tyrkiske Fenerbahce.

Siden har den to meter og 11 centimeter høje stjerne spillet i Utah Jazz, Oklahoma City Thunder og New York Knicks.

Her har har spillet siden 2017. Han er født i Schweiz af tyrkiske forældre.