BA222. Den flyvning kommer Thorbjørn Olesen til at huske mange år endnu, Måske endda resten af sit liv.

Onsdag skulle den danske golfstjerne stå skoleret i London foran en dommer ved Uxbridge Magistrates' Court grundet sin opførsel på den måske skæbnesvangre British Airways-flyvetur fra Nashville i USA til London Heathrow, hvor han landede den 29. juli.

Thorbjørn Olesen er nemlig kommet i vælten, efter han er blevet tiltalt for berøring af seksuel karakter uden samtykke (sexual assault on a female), et overfald af mindre karakter (assault by beating) samt at have været beruset om bord på et fly. Det har indtil videre givet danskeren karantæne fra Europa- og PGA-Touren.

Golfspilleren ankom omkring 40 minuttter inden høringen ledsaget af advokater, sin far og en mystisk kvinde (som kan ses på billederne herunder), han holdt i hånden, der højst sandsynligt var Olesens kæreste. Danskeren har ellers været single i mange år og været sparsom med at præsentere partnere for offentligheden, hvorfor denne her anledning til at vise en kvinde frem kan virke en smule spøjs. Artiklen fortsætter efter billederne.

Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Den 18. september skal Thorbjørn Olesen møde op i retten igen. Gør han ikke det, risikerer han fængselsstraf.
Den 18. september skal Thorbjørn Olesen møde op i retten igen. Gør han ikke det, risikerer han fængselsstraf. Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Denmark's Thorbjorn Olesen arrives with a companion at Uxbridge magistrates court in Uxbridge, Britain August 21, 2019. REUTERS/Toby Melville
Denmark's Thorbjorn Olesen arrives with a companion at Uxbridge magistrates court in Uxbridge, Britain August 21, 2019. REUTERS/Toby Melville Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Ved sin ankomst så danskeren alvorlig ud. Han udvekslede ikke et eneste ord med de fremmødte journalister, men til gengæld tog han sig god tid, så pressen havde mulighed for at tage billeder.

»Der har aldrig været så meget action ved denne her retssal,« hviskede en journalist med et glimt i øjet kort efter Olesens ankomst til retten i Uxbridge, som dræbte mange myter om en stor imposant retsbygning. Facaden så lettere slidt ud med blege farver, der så forvaskede ud. Indvendigt var bygningen udstyret med grå og uinspirerende vægge og gulve.

Onsdag forklarede anklager Rav Chodha sin version af sandheden: Thorbjørn Olesen har angiveligt kysset en kvinde på hånden og dernæst på hendes hals, inden han befamlede hende ved at tage hende på hendes venstre bryst og rakte ud efter det højre.

Men den 29-årige dansker erklærede sig uskyldig i alle punkterne.

Thorbjørn Olesen nægtede sig skyldig i alle anklager ved onsdagens høring ved IUxbridge Magistrates' Court.
Thorbjørn Olesen nægtede sig skyldig i alle anklager ved onsdagens høring ved IUxbridge Magistrates' Court. Foto: ANDY RAIN
Vis mere

Under retssagen krævede han endda at få sin sag flyttet til Crown Court – en retsinstans, der kan give hårdere domme end Magistrates' Court.

Det betyder, at sagen endnu ikke har fået sit endelige udfald, og Thorbjørn Olesen skal endnu en tur i retten. Denne gang bliver det den 18. september klokken 10 lokal tid ved Aislewood Crown Court. Møder han ikke op, risikerer han fængselsstraf.

Indtil få minutter før dagens hørings begyndelse var der tvivl om, hvor den skulle finde sted. Oprindeligt var en af de mindre sale anvist til sagen, men grundet fremmødet blev den rykket over i et større lokale – der dog stadig var forholdsvist beskedent med plads til omkring 12-15 pressefolk. Der var også pladser til den brede offentlighed, men de var langtfra fyldt op, og de deltagende kunne tælles på én hånd.

Lidt over klokken to lokal tid trådte Thorbjørn Olesen ind i Court 1, hvor det hele fandt sted. Men golfspilleren nåede kun at opholde sig godt 10 minutter inde i salen, inden han blev bedt om at forlade den, selvom der var afsat 30 minutter.

Foto: Harry How
Vis mere

Som det første bad dommer David Noble Thorbjørn Olesen om at bekræfte sin identitet og give sin adresse. Dernæst blev tog hans advokat, Paul Morris, ordet for at forklare, at Olesen havde taget medicin forud for flyveturen, og at der var taget prøver, som endnu ikke er færdiganalyserede.

Da flyet landede den 29. juli, blev Olesen anholdt og ført til politistationen, hvor golfspilleren, stadig ifølge Paul Morris, fortalte politiet alt, hvad han kunne huske fra flyveturen.

Kort efter Morris' forklaring blev Thorbjørn Olesen bedt om at rejse sig op og svare på tiltalepunkterne, og golfspilleren erklærede sig uskyldig i samtlige af dem.

Så tog anklageren ordet. Her kom detaljerne frem omkring golfspillerens angivelige opførsel. Ifølge anklageren var Olesen fuld og en del af en højlydt og bandende gruppe i flyet. Desuden befamlede han, som beskrevet tidligere, en kvinde på flyet mod hendes vilje, inden han skulle hjælpes tilbage til sit sæde, hvor han faldt i søvn. Angiveligt tissede han også ved siden af sædet.

Under forklaringen blev anklageren afbrudt af dommeren, der satte en journalist, der tog en tår af en vandflaske, på plads. »Det her er ikke en café,« lød det.

Til sidst bad Thorbjørn Olesen, efter hvisken fra advokat Paul Morris, om at få sin sag for Crown Court. Og så forlod han retssalen.

På vej ud af Uxbridge Magistrates' Court undgik danskeren øjenkontakt med det store opbud af fotografer, der knipsede billeder af golfstjernen.

Og ved spørgsmål om dagens høring forholdt Thorbjørn Olesen sig helt tavs, inden han satte sig ind i en stor sort bil med advokater, kæreste og sin far og forlod retten.