Flere og flere under 65 år bliver henvist til demens- og hukommelsesklinikker

Frygten for demens har ingen alder. I hvert fald melder landets hukommelsesklinikker om et stigende antal danskere under 65 år, der tropper op med mistanke om og mulige symptomer på demens.

Det viser BTs rundringning til de ti største demens- og hukommelsesklinikker.

Man ved ikke, om det øgede pres på hukommelsesklinikkerne munder ud i flere diagnoser, for der findes ingen eksakte tal. Det vurderes, at antallet er danskere i aldersgruppen 30 til 65 år med demens ligger et sted mellem 1.500 og 6.000.

At flere yngre danskere bliver undersøgt for den dødelige hjernesygdom, skyldes især to forhold. Dels har der været meget fokus på og oplysning om demens i de senere år. Dels lever vi i en tid, hvor mange hurtigt ønsker svar, hvis man for eksempel pludselig bytter om på ord og navne eller ikke længere kan finde vej,

Danskerne vil have hårde fakta på bordet, siger ledende overlæge ved Nordsjællands Hospital Kaj Jensen:

»Jeg oplever et øget krav fra befolkningen om, at man vil vide, hvad man fejler. Det er en rigtig god udvikling, selvom vi kan have svært ved at følge med.«

Mere bevågenhed

Også på Hukommelsesklinikkerne i Odense og Svendborg undersøger man flere yngre for demens.

»Folk er opmærksomme på selv små tegn. Det skyldes formentlig mere bevågenhed, som gør, at folk bliver mere opmærksomme på sygdommen,« siger overlæge og lektor Lene Vermunth på Odense Universitetshospital og Svendborg OUH.

Ca. 85.000 danskere er ramt af demens. Langt de fleste får sygdommen, når de har rundet de 65 år, men den kan også ramme midt i livet. Sundhedsstyrelsen regner med, at ca. 1.500 under 65 år i har demens i Danmark. Det er et skøn, der tager udgangspunkt i engelske tal, og som er ’oversat’ til danske forhold.

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer dog, at der reelt kan være tale om op til fire gange så mange. Det vil i så fald betyde, at der i Danmark er op imod 6.000 mennesker under 65 år med demens.

Sygdommen mindsker gradvist evnen til at koncentrere sig, huske og tale. Med tiden bliver den så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, som styrer vores bevægelse og vejrtrækning, og til slut dør man. Netop den skæbne er formentlig årsag til, at demens i flere undersøgelser – bl.a. et amerikansk studie – overhaler f.eks. kræft og hjerte-kar-sygdomme, som den sygdom, vi frygter mest.

Stress og alkohol

Når man bliver henvist fra egen læge til en hukommelsesklinik, kommer man først til en samtale og bliver udsat for en række test, der skal afsløre, om problemerne med at huske eller koncentrere sig skyldes en demenssygdom eller andre forhold som f.eks. stress eller et højt alkoholindtag.

Mens nogle af de klinikker, BT har talt med, ikke umiddelbart mener, at de finder flere yngre med demens, så ser for eksempel professor og overlæge Peter Høgh ved Sjællands Universiteteshospital »en klar stigning i antallet af både undersøgelser og diagnoser«.

»Det er jo ikke gjort præcist op, men mit indtryk er, at antallet af yngre, der henvises til udredning, er stigende, og at vi også diagnosticerer flere yngre med demens end tidligere,« siger han og uddyber, at folk selv er blevet mere opmærksomme på sygdommen, og samtidig er lægerne blevet bedre til at diagnosticere:

»Således bliver flere end tidligere sandsynligvis diagnosticeret med en demenslidelse, hvor man tidligere endte med en uspecifik – ofte psykiatrisk – diagnose.«

Han blev dårligere til engelsk

Det var tilfældet for en tidligere bankdirektør, 50-årige Bjørn Jacobsen.

Da hustruen Julie Rubow for et par år siden sendte ham til lægen, fordi han var blevet mere fraværende i samtalerne omkring spisebordet og på en ferie talte dårligere engelsk end normalt, kom han hjem med en meddelelse fra lægen om, at »det nok var vitamin-mangel«. Først da Julie Rubow insisterede på en neurologisk udredning, fik Bjørn Jacobsen tid til en scanning, som viste, at han havde alzheimer.

»Da vi fik diagnosen, gik vi hjem og græd,« siger Julie Rubow,

Yngre er specielt svære at diagnosticere, da symptomerne i mange tilfælde kan minde om stress, depression eller andre lignende tilstande, som man oftere ser i den alder. Derfor tænker lægen ikke som det første på demens, når en kvinde eller mand midt i livet henvender sig med hukommelses- eller koncentrationsbesvær.

Yngre under 65 kan derfor stadig gå i flere år, fra de første symptomer viser sig, til diagnosen endelig bliver stillet, vurderer overlæge ved Aalborg Universitetshospital Karsten Vestergaard.

Meningsfulde aktiviteter

Det er ikke kun landets demens- og hukommelsesklinikker, der oplever, at flere yngre frygter, de har demens. Ifølge direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen oplever foreningen i sin demensrådgivning en svag stigning i henvendelser vedrørende yngre demente svarende til 10 pct. af alle opkald.

»Vi mærker det endnu mere tydeligt i vores arbejde ude omkring i landet, hvor der er stor efterspørgsel på meningsfulde aktiviteter til yngre og tidligt diagnosticerede demente som f.eks. idræt.

De kommer jo typisk fra et aktivt liv med arbejde, fritidsinteresser og hjemmeboende børn og står pludselig i en helt anden virkelighed. For dem er det ikke attraktivt at komme ned i et dagtilbud på et ældrecenter,« siger han.