Der er udbrudt brand i et parcelhus på Topshøjvej i Sorø.
Det fortæller Morten Kronbo, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
»Vi fik anmeldelsen klokken 12.35. Branden er tilsyneladende opstået i et fyrrum, og så har den bredt sig til selve huset,« siger vagtchefen.
Brandvæsenet er stadig i gang på stedet.

»Der er ikke nogen, som er kommet noget til, men ilden har godt fat i huset, så brandvæsenet skal nok bruge lidt tid på at slukke branden.« siger vagtchefen.
Branden er under kontrol, så der er ikke fare for, at den spreder sig yderligere.
»Man skal altid holde sig væk fra røg, men der er ikke noget varsel om, at den skulle være speciel giftig derude,« siger Morten Kronbo.
Del: