Hvis du vil have den bedst mulige virkning af din medicin, skal du tage den på bestemte klokkeslæt, viser ny forskning.
Et par millioner danskere sluger medicin hver dag, og rigtig mange tager pillerne lidt tilfældigt, når de har tid til det eller husker det.Men nu viser ny forskning, at en del medicin faktisk virker bedre, hvis den bliver taget på helt bestemte tidspunkter.
Mere end 60 typer medicin har i forsøg vist sig mere effektive på bestemte tidspunkter af døgnet, fastlår en forskergurppe fra New York Universitet. Det gælder bla. midler mod slidgigt, kræft og astma.
F.eks. er det smertestillende middel ibuprofen mest effektivt over for slidgigt, hvis pillerne tages mellem kl. 12 og 15. Har man derimod leddegigt, er det bedre at spise pillerne efter aftensmåltidet.
Visse kræftmidler er ifølge undersøgelsen op til fire gange mere effektive, hvis pillerne tages om morgenen frem for om aftenen, mens kolesterolsænkende statiner har bedst virkning, hvis de indtages om aftenen.
Ifølge forskerne beror det på vores døgnrytme. Vi har et indre ur, der styres af hypothalamus i hjernen, og som styrer vores trætheds-mekanisme, kropstemperatur, hormonproduktion, blodtryk, tarmfunktion og immunsystem. Toppunktet for de forskellige funktioner ligger spredt over døgnets 24 timer.
Her er forskernes bud på, hvornår det er bedst at tage forskellige typer medicin. Husk dog først at tale med din læge, før du evt. tager din medicin på et andet tidspukt end det angivne. KL.7.00: Højt blodtryk Da blodtrykket topper om morgenen, er det klogt at tage sine blodtrykssænkende piller her. Et kinesisk studie viser, at det meget populære middel Amlodipin (calciumanatgonist) virkes bedst, når pillen tages kl, 7 morgen frem for kl. 19. Kl. 12: Slidgigt Perrsoner med slidgigt har flere smerter om aftenen og natten. Det bedste tidspunkt at tage ibuprofen og lignende piller er omkring frokost og indtil midt på eftermiddagen. Midlet er dermed aktivt, mens symptomerne bygger sig op.
Kl. 15-16: Astma Om aftenen og natten ses ofte en forværring af astma. Lungefuktionen kan hos mange direkte halveres på grund af bl.a. hormonale udsving styret af det indre døgnur. En dosis inhaleret steroid om eftermiddagen beskytter mod et astmaanfald om aftenen, har forskere fra Universitetet i Sao Paulo fundet ud af. En anden undersøgelse viser, at en dosis prednison taget kl, 15 hjælper bedre, end hvis medicinen tages kl. 20. Lungerne fungerer bedre, betændelses-symptomerne dæmpes bedre.
Kl. 16: Forkølelse og influenza Feber og andre symptomer i forbindelse med en forkølelse topper på det tidspunkt, så medicin virker helt klart bedst taget omkring kl. 16, viser bl.a. et studie fra Quebec Universitet.
Kl.20: Leddegigt Forskning har dokumenteret, at patienter med leddegigt har flest smerter om morgenen. Tager man ibuprofen lige efter aftensmaden, dulmes mest effektivt de smerter, som kommer i løbet af aftenen og natten, fastslår forskere fra Texas Universitet.
Kl. 20-21: Højt kolesterol Undersøgelser fra Sunderland Universitet viser, at det meget populære kolesterolsænkende middel simvastatin virker bedst om aftenen. Da patienter skiftede til at tage det om morgenen, målte man en markant stigning af det 'dårlige' LDL kolesterol.
Kl. 19-21: Høfeber Ifølge en rapport fra Colorado Universitet har man flest høfeber-symptomer om morgenen. Derfor er det bedst at tage medicin om aftenen, så symptomerne behandles i opbygnings-fasen.
Kl. 22: Mavesår Mavesår-symptomer topper hos mange om aftenen og tidligt morgen. Medicin af typen H2-receptor antagonister virker bedst, hvis de gives omkring sengetid, fastslår ny forskning fra Universitetet i Texas.
