Det venter lige om hjørnet. Vi skal mæske os i fed sovs og risalamande, og mens vi venter, ruller Disneys Juleshow over skærmene.
Ej at forglemme det mest traditionsrige element af dem alle: juletræet. De snarest kommende juledage er nemlig bundet op på et hav af traditioner, som vi efterhånden tager for givet, når vi nærmer os den tid.
Senest har skuespiller og musiker Nikolaj Steen fået ørerne i maskinen af MetroXpress. Han valgte nemlig at lægge et opslag op på Facebook, der proklamerede, at julen er alt andet end dansk. Og det var juleeksperten Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling ikke enig i.
Ikke desto mindre danner de mange traditioner rammen om julen i de fleste danske hjem, derfor skal BTs læsere ikke snydes for et lille indblik i noget af historien bag de populæreste herhjemme.
Bedre kendt som Santa Claus i USA og Sinterklaas i Holland. Oprindelig var han en katolsk helgen, som levede i 300-tallet og døde ca. år 350. En helgen, der ad omveje blev det, vi kender som julemanden. Efter julemandens indtog i det amerikanske valgte den dansk-norske tegner og forfatter Louis Moe i værket ’Julemandens Bog’ fra 1898, at den skæggede mand boede på Nordpolen. Derfra stammer måske den brede opfattelse af, at julemanden bor i Grønland.
Risalamande
Ordet stammer fra det franske ’riz à l’amande’, som betyder ris med mandel. Men selv om navnet er ledet af franske aner, er det ikke en ret, der har sin oprindelse i Frankrig. Det er faktisk et dansk fænomen, fra da de finere kredse omkring år 1900 opgraderede den allerede kendte risengrød og tilføjede fløde, mandler og kirsebærsovs til julens madglæder.
Lucia-optog
Luciadagen var oprindeligt en fest for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn stammer fra det latinske lux, som betyder lys. Lucia boede i byen Syrakus på Sicilien i 300-tallet, og hun sneg sig stadig ud om natten mulm og mørke for at give mad til de fattige. I den forbindelse bar hun en krans med lys på hovedet, så hun kunne se og have hænderne fri.
Danskerne stoppede med at fejre Luciadag efter reformationen, mens svenskere holdt fast i den. Siden 1920 har der været Luciaoptog i Sverige, som blev videreført i Danmark efter besættelsestiden. Lyset og den hvide dragt er et symbol på, at man bærer kristendommens lys igennem verdens mørke. Foto: Torben Christensen
Foto: Torben ChristensenVis mere
:Luciadagen var oprindeligt en fest for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn stammer fra det latinske lux, som betyder lys. Lucia boede i byen Syrakus på Sicilien i 300-tallet, og hun sneg sig stadig ud om natten mulm og mørke for at give mad til de fattige. I den forbindelse bar hun en krans med lys på hovedet, så hun kunne se og have hænderne fri. Danskerne stoppede med at fejre Luciadag efter reformationen, mens svenskere holdt fast i den. Siden 1920 har der været Luciaoptog i Sverige, som blev videreført i Danmark efter besættelsestiden. Lyset og den hvide dragt er et symbol på, at man bærer kristendommens lys igennem verdens mørke.
Juletræet
Nåletræets historie går helt tilbage til 1500-tallet som en tysk skik, der gjorde sit indtog i Danmark i 1800-tallet. Det første danske juletræ blev tændt i år 1808 på Holsteinborg Gods ved Slagelse. Traditionen blev bragt til Danmark af den liberale politiker Orla Lehmanns tyske far, og skikken blev indført i København i 1811, da det første træ blev tændt hos en familie i St. Kongensgade. Omkring år 1900 blev juletræet indført i stort set alle danske hjem.
