For prinsesselystne piger er Monacos nye fyrste, Albert, mere end et almindeligt godt parti. Hans privatformue anslås at være godt og vel 1,8 milliard kroner.

Han vil desuden arve broderparten af de 9,9 milliarder, som fyrst Rainier menes at råde over.

Paladset, som Albert overtager, har 235 værelser. Desuden har familien et jagtslot, et privatjet og en frimærkesamling, som menes at være verdens kostbareste.

Fyrst Rainier lavede nyt testamente i år 2000. Herfra er det i nyhedsstrømmen sluppet ud, at fyrsten har villet sikre sin datter Stephanie med et fast månedligt beløb på 290.000 kr. Hvordan arven mellem de tre søstre ellers fordeles, er endnu usikkert.

Stephanie har på grund af sin livsstil ikke haft det let med sin lidt ældre søster prinsesse Caroline, hvis tredje ægtemand, den tyske prins Ernst-August af Hannover skandalemæssigt heller ikke har ligget på den lade side.

cath@bt.dk