Den heldige spiller havde købt sin vinderkupon i SuperBrugsen Ullerød i Nordsjælland. Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.

For første gang siden august lykkedes det onsdag aften en spiller at ramme den gyldne Joker-kombination hos Danske Spil, og det indbragte en præmie på ikke mindre end 30.880.958 kroner.

Den heldige spiller havde købt sin vinderkupon hos SuperBrugsen Ullerød i Hillerød. Gevinsten på knap 31 millioner kroner maser sig ind på en syvendeplads over de største gevinster hos Danske Spil. Førstepladsen tilhører stadig en Lotto-spiller, som tidligere i år vandt 38.564.007 kroner i København.

Den nybagte Joker-millionær får som alle andre millionærer tilbudt økonomisk rådgivning. Danske Spil havde her til formiddag ikke hørt fra vinderen.

/ritzau/